LIV GolfPIF får forkøbsret til investeringer i PGA Tour og DP World Tour

PIF får forkøbsret til investeringer i PGA Tour og DP World Tour

PGA Tour, DP World Tour og Public Investment Fund (PIF), der står bag LIV Golf, laver et fælles selskab for alle deres kommercielle aktiviteter.

PIF chefen Yasir Al-Rumayyan, der på billedet ovenfor ses med Donald Trump under en LIV Golf turnering sidste år, bliver bestyrelsesformand for det nye selskab, hvilket understreger den magtfulde position som PIF får i det samarbejde.

Som led i aftalen er PIF den eneste investor i det nye selskab sammen med PGA Tour, LIV Golf og DP World Tour. Af tirsdagens pressemeddelelse fremgår det også, at PIF har også fået eneret til yderligere investeringer herunder forkøbsret på enhver kapital der eventuelt investeres i det nye selskab herunder i PGA Tour, LIV Golf og DP World Tour.

Så hvis PGA Tour eller DP World Tour kommer til at mangle kapital og/eller søger investeringer, så vil PIF have forkøbsret.

I 2020 solgte European Tour Group aktiemajoriteten i Legends Tour til Ryan Howsam, og med den nye aftale ville en sådan handel kun være mulig, hvis PIF takkede nej til at overtage ejerskabet.

Det er ikke nødvendigvis et problem, men dog en speciel situation, at man på den måde.

DP World Tour spillede i Saudi Arabien fra 2019 – 2021

Det hører med til historien, at DP World Tour oprindeligt havde et godt samarbejde med Saudi Arabien og PIF.

I 2018 offentliggjorde man et samarbejde om Saudi International, som de første tre år i 2019, 2020 og 2021 var tællende til DP World Tour.

Der blev brugt mange millioner på at tiltrække et stærkt felt til turneringen, som Dustin Johnson vandt i 2019 og igen i 2021, mens Graeme McDowell vandt i 2020 foran netop Dustin Johnson.

I 2022 blev det så en Asian Tour turnering (og ikke LIV Golf) som Harold Varner III vandt, mens Abraham Ancer vandt i 2023.

Formand for PIF, Newcastle og Aramco

53-årige Yasir Al-Rumayyan er bl.a. også bestyrelsesformand i Aramco og fodboldklubben Newcastle United, som PIF købte 80 % af i 2021. Aramco, eller Saudi Aramco som det hedder, præsenteres som en global energi- og kemi-virksomhed. Det er ikke forkert, men i daglig tale vil man nok nærmere sige, at de flere end 70.000 ansatte arbejder i det statsejede olieselskab i Saudi Arabien. Målt på både omsætning, indtjening og markedsværdi er Aramco én af verdens største virksomheder.

Dustin Johnson i PIF Saudi International powered by SoftBank Investment Advisers 2022 – Foto: Paul Lakatos / Asian Tour

 

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk