PopulærtDP World TourPar-3 turnering med ni holes-in-one og banerekord

Par-3 turnering med ni holes-in-one og banerekord

Som altid var par-3 turneringen op til Masters en hyggelig turnering i en afslappet stemning før det hele går løs torsdag.

Tilskuere og tv-seere blev underholdt af hele ni holes-in-one og en ny banerekord. Sidste år blev der lavet fem holes-in-one, hvilket var en tangering af rekorden fra 2002.

En del har har børn eller venner som caddies, og flere lader dem putte eller slå et slag undervejs. Hvis de gør det, står de nederst på leaderboardet som NS (Not Scored).

Blandt dem Søren Kjeldsen, der havde sønnerne Emil og Mads som caddier. Undervejs holede Mads et godt putt, hvilket kan ses i denne video på tv3sport.dk. Udover et flot putt, så er hans jubel værd at se 🙂

Kjeldsen blev noteret for en runde i +1, men det er alt sammen ligegyldigt, da par-3 turneringen mest af alt er en hyggelig optakt sammen med familien.

Jimmy Walker vandt efter banerekord
Men der findes en vinder, og ingen var i nærheden af Jimmy Walkers imponerende runde i -8, hvilket er ny banerekord på de 9 huller!

Walker, der lavede hole-in-one på 2. hul, vandt i -8 foran Keegan Bradley og Craig Stadler i -5.

To holes-in-one i træk
De mest spektakulære holes-in-one stod Justin Thomas og Rickie Fowler for, da de spillede sammen.

Først lavede Thomas hole-in-one på 4. hul, og dernæst holede Fowler. Det lagde et stort pres på Jordan Spieth, som var tredje spiller i gruppen, men han formåede dog ikke at lave en hole-in-one.

80-årige Gary Player kunne også
Sidste år lavede den dengang 75-årige Jack Nicklaus hole-in-one, og i år var det så Gary Player, som gjorde det på det 105 meter lange 7. hul.

Det var i øvrigt hans 31. hole-in-one i den flotte karriere, hvor han har vundet hele 165 professionelle turneringer heriblandt ni majors. Player har en karriere Grand Slam, da han har vundet alle fire majors heriblandt Masters 1961, 1974 og 1978.

De ni der lavede holes-in-one var Jimmy Walker, Gary Player, Justin Thomas, Rickie Fowler, Smylie Kaufman, Webb Simpson, Andy Sullivan, Zach Johnson og David Lingmerth. Se dem alle i videoen nederst i denne artikel.

Nogle fravælger at deltage
Det er valgfrit for spillerne, om de vil deltage i turneringen, hvor feltet består af deltagere i årets Masters, tidligere vindere som ikke er med i Masters og særligt inviterede. Nogle fravælger af deltage, og f.eks. var Rory McIlroy ikke med i år.

Det er en ære at vinde den traditionsrige par-3 turnering, men ikke nødvendigvis noget man håber på. Vinderen af par-3 turneringen har nemlig aldrig præsteret at vinde Masters samme år.

Masters par-3 turnering, resultat

Nedenfor ses alle ni holes-in-one fra par-3 turneringen:

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk