AmatøreliteOlivia Grønborg bedste dansker, da Ingrid Lindblad vandt EM for damer

Olivia Grønborg bedste dansker, da Ingrid Lindblad vandt EM for damer

21-årige Ingrid Lindblad fra Sverige vandt damernes individuelle EM for damer 2021, eller European Ladies’ Amateur Championship som det hedder, der blev spillet på Royal Park I Roveri i Torino, Italien. Se højdepunkter fra finaledagen i videoen ovenfor.

Olivia Grønborg var nr. 6 i -3 inden finalerunden, som hun gik i +3, hvilket gav hende en 14. plads i par. Sofie Kibsgaard Nielsen blev nr. 24 i +2, Amalie Leth-Nissen nr. 27 i +3, Cecilie Finne-Ipsen nr. 33 i +4 og Rikke Svejgård Nielsen nr, 56 i +8.

Christina Thouber, Cecilie Leth-Nissen, Natacha Høst Husted, Nicole Bonde Lørup og Smilla Sønderby missede cuttet mens Puk Lyng Thomsen trak sig efter anden runde.

Ingrid Lindblad vandt – seks svenskere i top-9

Inden finalerunden var der tre svenskere i toppen af leaderboardet, da Sara Kjellker førte i -8 foran Ingrid Lindblad og Beatrice Wallin i -7, så der blev talt svensk i førerbolden.

Ingrid Lindblad gik finalerunden i -5 og vandt i -12 foran Alexandra Försterling fra Tyskland i -9 og Sara Kjellker i -7. Med sejren følger en invitation til LET og LPGA major turneringen AIG Women’s Open, der i år spilles på Carnoustie fra den 20. – 23. august.

Fire ud af de fem bedste var svenskere, da Beatrice Wallin blev nr. 4 i -5 og Meja Örtengren nr. 5 i -4. Der var seks svenskere i top-9, da Maja Stark og Linn Grant sluttede på en delte 6. plads i -3.

Alexandra Försterling, Ingrid Lindblad og Sara Kjellker efter EM for damer 2021 – Foto: EGA / Italian Golf Federation

Det er første svenske sejr siden Caroline Hedwall vandt i 2009, men det er ikke overraskende, da der er mange svenske spillere blandt verdens bedste. Der er således fire svenskere i top-10 på amatørernes verdensrangliste for damer, da Linn Grant er nr. 3, Maja Stark nr. 4, Ingrid Lindblad nr. 5 og Beatrice Wallin nr. 8.

Emily vandt i 2013

Det første EM for damer blev spillet i 1986. Der har været en enkelt dansk vinder, da Emily Kristine Pedersen vandt i 2013.

Blandt de tidligere vindere er også Carlota Ciganda i 2004 og 2008, Caroline Hedwall i 2007 og 2009, Sophia Popov i 2010, Céline Boutier i 2012, Bronte Law i 2016Agathe Laisne i 2017Celia Barquin i 2018, Alice Hewson i 2019 og Paula Schulz-Hanssen i 2020, hvor der ikke var dansk deltagelse.

EM for damer – individuelt, resultat

Ingrid Lindblad med en signeret Juventus trøje efter sejren ved EM for damer 2021, som blev spillet i Torino – Foto: EGA / Italian Golf Federation

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk