19hul.dkEt nyt år for 19hul.dk med nye idéer

Et nyt år for 19hul.dk med nye idéer

Her på 19hul.dk kommer vi til at gøre tingene lidt anderledes i år.

Vi vil prioritere tingene lidt anderledes med nyt indhold som vores nye samlede tourkalender for udvalgte tours.

Du finder kalenderen under menupunktet Leaderboards i toppen.

Slut med daglige stillings-referater
I 2016 havde vi flere end 2.400 artikler svarende til næsten 7 om dagen. På daglig basis dækkede vi alle runder af turneringer lige fra European Tour til Nordea Tour.

Vi vil fortsat gerne dække det hele. Men vi må også erkende, at der faktisk ikke var så mange, der læste disse daglige stillings-referater. Som et forsøg vil vi derfor fremadrettet som udgangspunkt kun dække turneringerne, når de er færdigspillet.

På vores side med leaderboards vil vi fortsat linke til alle relevante turneringer med angivelse af, hvor mange danskere der er med. Du vil også fortsat kunne se ugens direkte sendetider for Viasat Golf og C More golf på Ugens TV-guide.

Fortsat ugentlige artikler med optakt, ranglister og betting tips
Vi vil også fortsat have en optakt med starttider for alle Europa Tour turneringer.

Der kommer også ugentlige artikler med ranglister ligesom ugens betting tips fortsætter.

Flere nye tiltag på vej – se den nye kalender
Vi er på vej med flere nye tiltag.

Som det første har vi lavet en ny tourkalender, der viser kommende turneringer på udvalgte tours; European Tour, PGA Tour, Ladies European Tour, LPGA, European Challenge Tour og ECCO Tour.

I den nye kalender kan man se alle turneringer samlet eller for hver enkelt tour. Ved at trykke på en turnering kan man se hvor der spilles – både i tekst og på et Google kort der viser, hvor banen ligger.

Du finder kalenderen her eller under menupunktet Leaderboards i toppen.

Vores nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig nedenfor, udsendes fremover hver mandag.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk