Nye tider i golf?

Skal vi, eller måske snarere, kan vi blive ved med at lade som ingenting, at verdenen uden for golfspillets indre cirkler også har forandret sig – og ikke til det bedre? Hele polemikken omkring LIV-golf viser jo med al tydelighed, at golfspillet også kan bruges, (og misbruges) politisk, og det i en sådan grad, at det har skilt vandene blandt alverdens golfspillere.

At både penge og magt interesserer de olierige lande, der står bag hele cirkusset, er evident, men om de også interesserer sig for selve golfspillet, såvel blandt mænd som kvinder, ja, det er nok mere tvivlsomt. Hvad LIV-golfspillere tænker om den sag, må stå hen i det uvisse.

Som alle ved, har USA fået en ny “sherif”, som de selv siger, oven i købet selv golfspiller, om end, jeg personligt nok hellere så en anden makker…, men som det er blevet bekendtgjort inden for de sidste par dage, er USA godt på vej til at skubbe Europa væk fra sig – i al fald synes vi ikke længere at have den samme tilgang til demokratiet og til retssamfundet. Mildt sagt.

Set i det dystre lys, skal jeg ikke lægge skjul på, at jeg synes, at også golfverdenen er under opbrud, og skønt jeg altid har set op til de amerikanske værdier, også omkring golfspillet, er jeg personligt begyndt at se lidt anderledes på tingene. Bliver der politisk slået en kile ned mellem USA og Europa, hvordan forholder golfverdenen sig så til det faktum?

Kan vi fortsat glæde os til f.eks. Ryder-cup, der netop skal spilles i USA, og kan vi som golfspillere bare lade som ingenting – og vende ryggen til slagretningen og ikke se os selv i spejlet?

Mvh.

Steffen Rasmussen,
Smørum Golf.



Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Tiger’s nye kæreste er Vanessa Trump, som har en dansk mor

Efter måneders vedholdende rygter har Tiger Woods nu bekræftet, at han er kæreste med Vanessa Kay Trump, som har været gift med Donald Trump...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 24. marts 2025

Den 23-årige engelske rookie Mimi Rhodes vandt Ford Women’s NSW Open på LET i Australien, hvor alle tre danskere klarede cuttet. Cecilie Finne-Ipsen blev...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk