PopulærtDP World TourNye regler for den amerikanske Ryder Cup 2020 kvalifikation

Nye regler for den amerikanske Ryder Cup 2020 kvalifikation

Den amerikanske Ryder Cup 2020 kvalifikation er blevet ændret, så kaptajnen Steve Stricker uddeler seks wildcards, hvilket er to flere end de hidtidige regler. Med 12 spillere på holdet, er det således kun halvdelen, som kvalificerer sig.

Ryder Cup 2020 er fortsat planlagt til at blive spillet fra den 25. – 27. september, men måske bliver det udsat til 2021, som bl.a. Rory McIlroy har været fortaler for. Det forventes afgjort senest i slutningen af juni.

PGA Tour genoptog sæsonen i sidste uge, men efter 91 dages pause og fortsatte restriktioner har spillerne ikke de samme muligheder for at kvalificere sig til holdet. Med aflysningen af The Open og nye datoer for US Open og Masters, er der også kun én tællende 2020 major i kvalifikationen.

Man har derfor ændret reglerne, så kvalifikationen afsluttes med BMW Championship den 30. august, hvilket er en uge senere end oprindeligt planlagt. Her vil de seks bedste på ranglisten kvalificere sig, mens Steve Stricker offentliggører de seks wildcards den 2. eller 3. september.

Team USA

Nedenfor ses den aktuelle stilling i den amerikanske kvalifikation. Med ændringen fra otte til seks pladser ligger Justin Thomas og Tiger Woods ikke længere til en plads på holdet, men begge kommer formentlig alligevel med.

I 2019 var det kun majors og WGC turneringer, som talte i kvalifikationen. I 2020 tæller alle regulære PGA Tour turneringer, dog ikke de mindre turneringer som spilles sideløbende med majors og WGC turneringer.

Team USA rangliste
1Brooks Koepka5.746
2Dustin Johnson3.851
3Patrick Reed3.779
4Xander Schauffele3.737
5Gary Woodland3.603
6Webb Simpson3.221
7Justin Thomas2.869
8Tiger Woods2.665
9Bryson DeChambeau2.614
10Tony Finau2.610
11Matt Kuchar2.422
12Daniel Berger2.210
13Patrick Cantlay1.971

Stillingerne kan ses på www.rydercup.com/rankings

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk