AnbefaletNye datoer for herrernes majors i 2020

Nye datoer for herrernes majors i 2020

Herrernes fire majors skulle i 2020 spilles fra april til juli, men på grund af coronavirus pandemien er tre rykket til senere på året, mens The Open er aflyst.

I en fælles pressemeddelelse fra de førende tours er der sat nye foreløbige datoer på de største turneringer. Datoer der dog skal tages med forbehold, da pandemien hele tiden udvikler sig.

US PGA i august, US Open i september og Masters i november

US PGA Championship var planlagt til den 14. – 17. maj, men blev udsat den 17. marts og er nu flyttet til 6. – 9. august på TPC Harding Park som hele tiden har skullet have været vært.

US Open er blevet rykket fra den 18. – 21. juni til den 14. – 20. september, og det er stadig på Winged Foot. Dermed er US Open nu planlagt til at blive spillet ugen inden Ryder Cup, da man fortsat forventer at kunne spille Ryder Cup fra den 25. – 27. september på Whistling Straits i Wisconsin, USA,

Masters på Augusta National er traditionelt årets første major, men blev den 13. marts udsat fra den 9. – 12. april. Nu ser Masters ud til at blive den sidste major for herrerne i år, da den er planlagt til 12. – 15. november.

FedExCup slutspillet på PGA Tour rykkes en uge

Med flytningen af US PGA Championship til august rykker PGA Tour sæsonens fire sidste turneringer herunder de tre turneringer i FedExCup slutspillet.

Alle fire turneringer spilles således en uge senere end oprindeligt planlagt, og der vil formentlig komme flere ændringer de kommende uger.

Vil medføre store ændringer på Europa Touren

Europa Touren har også en del udsatte turneringer herunder Made in Denmark presented by FREJA. Det puslespil skal man nu forsøge at få til at gå op, og bl.a. vil der givetvis komme store ændringer til sæsonafslutningen;

Masters er planlagt til den 12. – 15. november, hvilket er samtidig med Rolex Series turneringen Nedbank Golf Challenge, og det kommer næppe til at ske.

Ugen efter skal Europa Touren efter planen have sæsonfinale i Dubai, men det er ikke hensigtsmæssigt at holde sæsonfinalen ugen efter Masters i USA, da det alt andet lige vil gå ud over feltets styrke.

Det er endnu uvist hvad der kommer til at ske, men der vil formentlig komme store ændringer til Europa Tourens sæsonafslutning.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 15. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring som verdens bedste med sin anden Masters sejr på tre år. Og Ludvig Åberg er nu helt fremme på...

Nanna og Emily er med i årets første LPGA major i Texas

Efter Masters i sidste uge er det nu kvinderne på LPGA, som spiller deres første af fem majors i denne uge. Nanna Koerstz Madsen...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk