KlubnytNy hjemmeside skal være med til at sikre greenkeepere til fremtiden

Ny hjemmeside skal være med til at sikre greenkeepere til fremtiden

Den nyåbnede hjemmeside www.grønnekarriereveje.dk kan blive et bidrag til velplejede golfbaner i fremtiden.

– Websitet skal være med til at øge interessen for bl.a. greenkeeperfaget til glæde for golfklubberne, forklarer banechef i Dansk Golf Union Torben Kastrup Petersen

Om få år vil der efter alt at dømme blive mangel på faglært arbejdskraft inden for det grønne område. Herunder medregnes greenkeeperfaget, og det er derfor, at Dansk Golf Union er med i Det Grønne Partnerskab, hvor man søger at tiltrække unge til de grønne erhvervsuddannelser.

Herunder altså greenkeeperuddannelsen.

– At være greenkeeper er et meningsfuldt erhverv, hvor det bl.a. handler om at få naturen til at spille sammen med golfspillernes golfoplevelse, lyder det fra Torben Kastrup Petersen.

Det kan man læse mere om på den nystiftede hjemmeside, som er et vejledningsværktøj for unge med et halvt øje på den grønne branche.

Hvad laver en anlægsgartner? Og hvad er egentlig forskellen på en Greenkeeper og en Groundsman? Det er den slags spørgsmål som det nye vejledningsværktøj skal besvare gennem brugen af film, billeder og tekst om de grønne uddannelser og jobmulighederne indenfor den grønne branche. Et andet vigtigt element er karrieren, hvor der gennem vejledningen også sættes fokus på hvordan der kan skabes en karriere fra f.eks. greenkeeper til landskabsarkitekt.

– Så snart man er kommet indenfor i greenkeeperbranchen findes der en lang række muligheder for efter- og videreuddannelse i hele den grønne branche. Her er virkelig mange muligheder, fastslår Torben Kastrup Petersen.

Det nye website er bygget op omkring unge mennesker, der allerede har deres dagligdag i grønne fag, for dermed at sætte ansigter på branchen, som andre unge kan spejle sig i.

Allerede i dag oplever golfklubber mangel på faglært arbejdskraft til at pleje klubbernes vigtigste aktiv, nemlig golfbanen. Den mangel på kompetencer spås kun at blive mere akut i fremtiden. Derfor er det vigtigt at hjælpe unge med at få øjnene op for mulighederne i greenkeeperfaget.

Det Grønne Partnerskab blev etableret i 2018. Udover Dansk Golf Union indgår også 3F, Danske Anlægsgartnere og en række virksomheder, udddannelsesinstitutioner og vidensinstitutioner.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaard er favorit i Den Dominikanske Republik, mens verdenstoppen mødes på Hilton Head

Knap har Scottie Scheffler fået den grønne jakke over skuldrene før verdens bedste spillere igen står over før hinanden. Traditionsrige RBC Heritage er en...

Se Thomas Bjørn på PGA Tour Champions i denne uge

Thomas Bjørn har fået en invitation til denne uges Invited Celebrity Classic på PGA Tour Champions, hvor mere eller mindre kendte amatører også er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk