Asian TourNy Europa Tour turnering i Thailand

Ny Europa Tour turnering i Thailand

Asian Tour turneringen King’s Cup er blevet en del af Europa Touren, så for første gang vil der i samme sæson være to Europa Tour turneringer i Thailand.

Der kommer dog kun 25 Europa Tour spillere med i feltet, mens der er 90 fra Asian Tour og 25 fra Thailand PGA.

Samme uge som US PGA Championship
King’s Cup spilles på Phoenix Gold Golf Club i Pattaya fra den 28. – 31. juli. Det er en mindre turnering med en en præmiesum på $ 750.000 svarende til omkring € 650.000.

Turneringens spilles i samme uge som US PGA Championship. Der kommer som nævnt kun 25 Europa Tour spillere med i feltet, men det er en god mulighed for spillerne, som ikke er med i US PGA Championship. Og som måske heller ikke er med i The Open to uger tidligere samt Paul Lawrie Match Play og OL ugerne efter.

Selvom rejsen til Thailand er lang, så ligger turneringen på et tidspunkt, hvor der er mange store turneringer, så spillerne med en lavere kategori får en mulighed for at spille.

King’s Cup blev spillet første gang i 2009. Thaworn Wiratchant er forsvarende mester, da han vandt den seneste udgave i november 2014.

Se hele turneringsprogrammet på Europa Tourens hjemmeside.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

15-årig imponerede da Tim Widing vandt LECOM Suncoast Classic

Svenske Tim Widing vandt sin første Korn Ferry Tour sejr efter omspil i LECOM Suncoast Classic. Inden finalerunden var det Patrick Cover i spidsen i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk