PopulærtDP World TourNoren og Pieters er blandt seks nye Nike spillere

Noren og Pieters er blandt seks nye Nike spillere

Nike er stoppet med at lave golfudstyr, men de er på ingen måde ude af golfsporten. Nu fokuserer Nike på at blive de førende indenfor golfsko og tøj.

Ved nytår annoncerede Nike en aftale med verdensetteren Jason Day, som de kommende år spiller i Nike sko, tøj, cap og handsker. Ligesom bl.a. Rory McIlroy, Tiger Woods, Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard i forvejen gør det.

Nu har Nike så offentliggjort yderligere seks europæiske profiler, som spiller i Nike; Alex Noren, Thomas Pieters, Alexander Levy, Kristoffer Broberg, Alexander Knappe og Pep Angles.

34-årige Alex Noren – der er nr. 10 på verdensranglisten efter fire Europa Tour sejre sidste år – og Ryder Cup spilleren Thomas Pieters er de to største profiler blandt de nye Nike spillere. Noren og Pieters spiller i Nike sko og tøj, mens de fortsat bærer en cap for deres udstyr-sponsor Callaway. Det er noget uvant for Nike spillere, at de også bærer andre logoer, men det åbner man tilsyneladende op for.

24-årige Pieters har vundet tre Europa Tour turneringer heriblandt Made in Denmark 2016. Som rookie ved Ryder Cup 2016 opnåede han 4 ud af 5 point.

26-årige Alexander Levy har ligeledes vundet tre Europa Tour turneringer, mens 30-årige Kristoffer Broberg vandt BMW Masters 2015.

To talenter fra Challenge Touren
27-årige Alexander Knappe og 23-årige Pep Angles spillede også med Nike på Challenge Touren sidste år. Her sluttede de som henholdsvis nr. 3 og 14 på Road to Oman ranglisten, så de er på Europa Touren i år.

Læs mere om Nike Golf på www.nike.com/nikegolf

Alexander Levy – Foto: Nike Golf

Kristoffer Broberg – Foto: Nike Golf

Alexander Knappe – Foto: Nike Golf

Pep Angles – Foto: Nike Golf

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk