RejserNordicGolfers.com udvider ejerkredsen efter kraftig vækst

NordicGolfers.com udvider ejerkredsen efter kraftig vækst

NordicGolfers.com Travel ApS har solgt 20% af ejerskabet til virksomhedens salgsdirektør, Malthe Nielsen, som dermed indtræder i ejerkredsen. Med denne ændring styrker virksomheden sit fundament og sikrer en endnu tættere kobling mellem ledelse, strategi og kommerciel udvikling.

NordicGolfers.com blev grundlagt i 2007 af Jess Krelskov og Christian Mathiassen og har siden udviklet sig til en af Nordens førende platforme inden for golfrejser og golfoplevelser.

Malthe Nielsen har gennem en årrække været en central drivkraft bag virksomhedens vækst og har haft en afgørende rolle i opbygningen af salgsorganisationen samt den kommercielle udvikling.

– Malthe har bevist sit værd både fagligt og menneskeligt. Hans indsats, loyalitet og evne til at skabe resultater gør det helt naturligt, at han nu bliver en del af ejerkredsen, siger Jess Krelskov.

Christian Mathiassen tilføjer:
– Det er et vigtigt skridt i vores fortsatte udvikling. Det sikrer kontinuitet og et stærkt fælles incitament til at løfte NordicGolfers.com til næste niveau.

Malthe Nielsen udtaler:
– Jeg er meget stolt over at blive en del af ejerkredsen. NordicGolfers.com er i stærk vækst, og jeg ser frem til at fortsætte udviklingen og styrke samarbejdet med vores partnere og kunder.

NordicGolfers.com forventer i 2026 at runde et trecifret millionbeløb i omsætning. Virksomheden har i dag 10 medarbejdere og forventer yderligere vækst i de kommende år.

Om NordicGolfers.com

NordicGolfers.com er en digital platform og rejsearrangør med speciale i golfrejser. Virksomheden samarbejder med over 500 golfbaner, hoteller og resorts i Europa og har kunder fra hele Norden. Platformen kombinerer booking, inspiration og content til golfspillere.

www.nordicgolfers.com

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Darren Clarke vandt med ny makker, da Thomas Bjørn er skadet

Thomas Bjørn er skadet, så Darren Clarke måtte finde ny makker i titelforsvaret af American Family Insurance Championship. Det blev Ben Crane, og sammen...

Nelly Korda vandt US Women’s Open

Nelly Korda vandt US Women’s Open presented by Ally på Riviera Country Club i Californien. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor. Nanna Koerstz Madsen...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk