PopulærtDP World TourNiklas i top-10, da Kalle Samooja vandt Porsche European Open

Niklas i top-10, da Kalle Samooja vandt Porsche European Open

Kalle Samooja vandt Porsche European Open, hvor Niklas Nørgaard Møller blev bedste dansker på en 10. plads.

Efter anden runde var der fire danskere i top-8, men alle var over par i tredje runde, og Niklas Nørgaard Møller på en delt 7. plads var eneste dansker i top-10 inden finalerunden. Med en eagle på sidste hul afsluttede Niklas turneringen med en runde i par, hvilket gav ham en 10. plads i -1 på Green Eagle GC i Hamborg.

10. pladsen er Niklas Nørgaard Møllers bedste resultat i år, men ikke hans bedste på DP World Tour, da han som Challenge Tour spiller blev nr. 8 i Made in HimmerLand presented by FREJA 2021.

Niklas Nørgaard Møller under Porsche European Open 2022 – Foto: golfsupport.nl

Thorbjørn Olesen gik en 84’er (+12) lørdag, og revancherede sig søndag med en runde i -4, som gav ham en 51. plads i +7. Den delte han med Rasmus Højgaard, som gik +4. Jeff Winther gik også +4, så han blev nr. 63 i +9.

Joachim B Hansen, Søren Kjeldsen, Benjamin Poke og Lucas Bjerregaard missede cuttet efter anden runde. Nicolai Højgaard gik første runde i +8, og trak sig inden starten på anden runde.

Kalle Samooja vandt

Inden finalerunden førte Victor Perez, der vandt i sidste uge, i -5 foran Joakim Lagergren og Julien Brun i -4.

Ingen var dog i nærheden af at spille så godt som Kalle Samooja, der på en ellers svær bane gik -8, så han vandt i -6 foran Wil Besseling i -4, mens Richard Mansell og Victor Perez delte 3. pladsen i -3.

Første sejr på DP World Tour

Det var 34-årige Kalle Samoojas første sejr på DP World Tour. To gange har han tabt omspil, og det var i Omega European Masters 2019 og Aphrodite Hills Cyprus Open 2020.

På Challenge Touren vandt han Hainan Open 2018.

Porsche European Open, resultat

Rasmus Højgaard under Porsche European Open 2022 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk