PopulærtPGA TourNicolai Højgaard blev nr. 2, da Matt Wallace vandt Corales Puntacana Ch'ship...

Nicolai Højgaard blev nr. 2, da Matt Wallace vandt Corales Puntacana Ch’ship på PGA Tour

22-årige Nicolai Højgaard vandt ikke, men leverede en flot præstation og et godt resultat, da han blev nr. 2 i Corales Puntacana Championship på PGA Tour. Matt Wallace gik én af dagens bedste runder, og vandt sin første PGA Tour sejr med ét slag foran Nicolai Højgaard. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Efter tredje runde af ugens “lille” PGA Tour turnering var Nicolai Højgaard på en delt førsteplads sammen med Sam Stevens.

Nicolai begyndte finalerunden med en bogey, men kom stærkt tilbage med tre birdies frem til 6. hul. Derefter stod det lidt stille med syv pars, men han kom tilbage i topstriden med birdies på 14. og 17. hul.

I mellemtiden havde Matt Wallace i tredje sidste gruppe lavet fire birdies i træk fra 13. hul, og med én af dagens bedste runder i -6 førte han i klubhuset i -19.

Nicolai Højgaard kunne fremtvinge et omspil med en birdie på sidste hul, men han to-puttede for par fra 6 meter, og måtte efter en finalerunde i -4 nøjes med en flot 2. plads i -18.

Tyler Duncan og Sam Stevens delte 3. pladsen i -17 foran Austin Eckroat i -16.

Nicolai tjente 2,9 mio. kr. og kvalificerede sig til Texas Open

Nicolai Højgaard får 414.200 $ for 2. pladsen svarende til knap 2,9 mio. danske kroner. Derudover giver en top-10 placering ham også en plads i næste uges Valero Texas Open på PGA Tour.

Puntacana er en mindre turnering i Den Dominikanske Republik på en bane, der meget anderledes en PGA Tour banerne i USA. Men selvom det ikke var det stærkeste felt, så er en 2. plads meget flot. Thomas Detry (nr. 82 på verdensranglisten), Wyndham Clark (90) og Joel Dahmen (100) var de eneste tre i feltet fra top-100 på verdensranglisten.

Sidste år missede Nicolai Højgaard cuttet i turneringen, mens tvillingebror Rasmus blev nr. 6 da Chad Ramey vandt.

Sejren giver ikke en plads i Masters

32-årige Matt Wallace har vundet fire gange på DP World Tour og senest Made in Denmark 2018 i Silkeborg. I 2019 blev han nr. 3 i US PGA Championship.

De seneste år har Matt Wallaxce primært spillet på PGA Tour, hvor han har holdt kortet men dog er sluttet udenfor top-100 på FedExCup ranglisten. Han vandt i sin PGA Tour turnering nr. 80. Samtidig har han også spillet 10 – 15 tællende turneringer til DP World Tour, hvor han også har et fuldt kort. Nu er han PGA Tour vinder med et fuldt kort frem til og med 2025, og han er også sikret en plads i en række designated events i år.

Som udgangspunkt giver en PGA Tour sejr bl.a. en plads i Masters, men det er kun turnering med fuld tildeling af FedExCup point. Og det er der ikke i den “lille” Corales Puntacana Championship, som  blev spillet sideløbende med WGC – Dell Technologies Match Play.

En sejr i Puntacana gav 300 FedExCup point, mod 500 point i regulære turneringer, 550 i designated events og 600 i majors og Players.

Der blev spillet om 3,8 mio. $, hvoraf Matt Wallace fik 684.000 $ svarende til 4,7 mio. danske kroner.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk