PopulærtLadies European TourNanna blev nr. 5 på LET - Boutier vandt sin anden sejr

Nanna blev nr. 5 på LET – Boutier vandt sin anden sejr

Nanna Koerstz Madsen blev nr. 5 i Australian Ladies Classic Bonville, som var tællende til Ladies European Tour og den australske ALPPG Tour. Celine Boutier fra Frankrig vandt sin anden sejr på LET.

Med en finalerunde i -2 delte Nanna Koerstz Madsen 5. pladsen i -5 med Holly Clyburn.

Inden finalerunden førte Céline Boutier med hele fem slag, så en runde i +1 var nok til en sikker sejr i -10 foran Katie Burnett i -8, Valdis Thora Jonsdottir i -7 og Daniella Holmqvist på 4. pladsen i -6.

Spillerne kørte i golfbiler alle dage

Finalerunden på Bonville Golf Resort blev forsinket af kraftig regn og torden, men man nåede at færdigspille turneringen.

Alle dage kørte spillerne i golfbiler på den smukke bane, som er anlagt i en tropisk skov med regnskov og gummitræer mellem hullerne. Der er lange gåture på op til 755 meter mellem hullerne, så for at undgå alt for lange runder, kørte spillerne i golfbiler.

Boutier har vundet to af fem turneringer på LET

Det var 24-årige Céline Boutiers anden sejr på LET, hvor hun også vandt Sanya Ladies Open i november. Den sejr kom i hendes tredje turnering som medlem af LET – med endnu en sejr har hun vundet to af de fem turneringer, hun har deltaget i på LET!

I 2017 spillede Céline Boutier primært på Symetra Tour, hvor hun efter to sejre blev nr. 3 på ranglisten foran Nanna Koerstz Madsen, så begge har et kort til LPGA, hvor deres kategori dog ikke var god nok til at komme med i ugens turnering.

Australian Ladies Classic Bonville, resultat

Nanna Koerstz Madsen – Foto: Ladies European Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk