COVID-19 har medført en række aflysninger og rejse-restriktioner, så LPGA er den seneste tour som lader spillerne beholde deres kort i 2021. Det betyder så også, at der ikke er nogen Tourskole i år.

Dermed er spillere som Nanna Koerstz Madsen og Nicole Broch Larsen sikre på også at kunne spille på LPGA næste år, mens det bliver meget svært for spillere som Emily K Pedersen at kvalificere sig til LPGA 2021. Man kan stadig kvalificere sig til LPGA, men det kræver som udgangspunkt, at man vinder en turnering på LPGA.

Som udgangspunkt beholder alle spillere sin kategori i 2021 medmindre man vinder en turnering, hvilket vil give en bedre kategori. Der kan også være spillere som kommer tilbage fra skader eller barsel, men de fleste vil kunne få adgang til samme turneringer i 2021, som de kunne i 2020, siger LPGA chefen Mike Whan til lpga.com.

Alle PGA Tour spillere som Lucas Bjerregaard og Sebastian Cappelen samt PGA Tour Champions medlemmer i 2020 beholder også deres kort i 2021.

Tourskolen er aflyst

Da spillerne beholder deres kategori er efterårets Tourskole og Q-Series, som skulle afholdes i efteråret 2020, blevet aflyst.

Spillere som Emily K Pedersen og andre håbefulde talenter må derfor vente endnu et år på at få drømmen om et fuldt LPGA kort opfyldt medmindre de altså vinder en LPGA turnering.

Ingen LPGA kvalifikationsturneringer i år

Traditionelt er der en lang række LPGA turneringer, hvor man kan komme med i feltet via kvalifikationsturneringer. De aflyses også i år, så for alle resterende turneringer fastsættes feltet ugen før en turnering.

Nicole Broch Larsen – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.