PopulærtLPGANanna Koerstz Madsen blev nr. 2, da Mi Jung Hur vandt Indy...

Nanna Koerstz Madsen blev nr. 2, da Mi Jung Hur vandt Indy Women in Tech Ch’ship

Nanna Koerstz Madsen blev nr. 2 i LPGA turneringen Indy Women in Tech Championship Driven by Group 1001, som blev vundet af Mi Jung Hur.

Nanna Koerstz Madsen fik en forrygende start på turneringen med en runde i -7, men faldt tilbage efter +3 i anden runde. Med finalerunder i -8 og -5 sluttede hun på en flot udelt 2. plads i -17.

Nicole Broch Larsen, der blev nr. 2 på LPGA i Canada for en måned siden, sluttede som nr. 31 i -5 efter en finalerunde i par.

Mi Jung Hur vandt sin fjerde LPGA sejr

Nanna Koerstz Madsen var for langt tilbage til for alvor at nærme sig førstepladsen, for med en finalerunde i -4 vandt Mi Jung Hur i -21 foran Nanna i -17 og Marina Alex i -15.

Megan Khang, Sakura Yokomine, Bronte Law og Maria Torres delte 4. pladsen i -13 på Brickyard Crossing Golf Club. Banen ligger lige ved Indianapolis Motor Speedway, der er kendt for Indianapolis 500 løbet, og dele af banen ligger indenfor selv racerbanen.

29-årige Mi Jung Hur førte fra start til slut, og vandt sin fjerde sejr på LPGA, hvor hun tidligere har vundet Safeway Classic 2009 og Yokohama Tire LPGA Classic 2014 og Aberdeen Standard Investments Ladies Scottish Open 2019 i august, som også var tællende til LET.

Indy Women in Tech Championship Driven by Group 1001, resultat

Mi Jung Hur efter sejren i INDY Women In Tech Championship 2019 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk