AnbefaletMuirfield har stemt ja til kvinder - The Open kommer tilbage

Muirfield har stemt ja til kvinder – The Open kommer tilbage

The Honourable Company of Edinburgh Golfers, som klubben på Muirfield hedder, har stemt ja til at optage kvindelige medlemmer, så nu skal The Open igen spilles på den fremragende bane.

Over 92 % af klubbens medlemmer deltog i afstemningen, hvor resultatet blev offentliggjort tirsdag. 498 medlemmer, svarende til 80,2 %, stemte ja til at optage kvindelige medlemmer, så man opnåede det krævede 2/3-flertal. 123 stemte nej.

Det er anden gang, at klubbens medlemmer stemmer om at ændre vedtægterne, så kvinder kan blive optaget i den traditionsrige golfklub, der muligvis er verdens ældste.

Muirfield mistede The Open efter afstemning sidste år

Ved en afstemning i foråret 2016 stemte 64 % af klubbens medlemmer ja til at optage kvindelige medlemmer. Det var dog ikke nok til at ændre vedtægterne i den traditionsrige klub, da det krævede 2/3-flertal.

Det vakte stor opsigt og fik straks R&A, der arrangerer The Open, til at boykotte Muirfield som én af The Open banerne.

The Open kommer tilbage til Muirfield – i 2022 eller senere

R&A direktøren Martin Slumbers har i en pressemeddelelse bekræftet, at Muirfield igen bliver vært for The Open.

– Muirfield har en lang og vigtig historie som vært for The Open og med dagens meddelelse vil det fortsætte. Det er ekstremt vigtigt for os som arrangør af én af verdens store sportsbegivenheder, at damer kan blive medlemmer af alle vores værtsklubber, siger Martin Slumbers.

Det bliver dog tidligst i 2022, at The Open igen skal spilles på Muirfield. Senest blev Royal St George’s valgt som vært i 2020, mens det forventes, at der skal spilles på Old Course at St Andrews i år 2021, da det er den 150. udgave af The Open.

Muirfield har været vært for The Open 16 gange

The Open blev spillet på Muirfield for første gang i 1892. I alt har banen været vært 16 gange senest i 2013, da Phil Mickelson vandt. Ernie Els vandt i 2002, Nick Faldo i 1992 og 1987, mens Tom Watson vandt i 1980.

The Senior British Open er blevet spillet på Muirfield en enkelt gang. Det var i 2007 med Tom Watson som vinder.

Verdens ældste golfklub lavede de første golfregler

The Honourable Company of Edinburgh Golfers er muligvis verdens ældste golfklub. Det er i hvert tilfælde den ældste der kendes.

Klubben kan dateres tilbage til 1744, hvor The Gentleman Golfers lavede 13 golfregler til en årlig golfturnering. Det regnes for at være de første nedskrevne golfregler, selvom man havde spillet golf i flere århundreder før det.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk