Den tidligere DP World Tour spiller Morten Ørum Madsen vandt Cutter & Buck Fjällbacka Open på den svenske Cutter & Buck Tour, der er en del af Nordic League, efter 3 hullers omspil.
Inden finalerunden havde svenske Carl Härdin føringen i -9 foran bl.a. Jacob Worm Agerschou og Morten Ørum Madsen i -7.
Både Jacob Worm Agerschou, Morten Ørum Madsen og svenske Isak Eriksson Krabbe gik finalerunden i -4 og sluttede på en delt 1. plads i -11. De tre skulle i omspil, og det vandt Morten Ørum Madsen på 3. omspilshul.
Jacob Worm Agerschou var ellers i -12 inden sidste hul og favorit til at vinde, men han lavede bogey, mens både Morten Ørum Madsen og Isak Eriksson Krabbe lavede birdie på hullet.
Christopher Sahlström blev nr. 4 i -1, mens Carl Härdin afsluttede med en runde i par, og blev delt nr. 5 i -9.
Bjørn La Cour Søborg blev nr. 9 i -8, Mads Laage, August Thor Høst og William Gøth-Rasmussen nr. 24 i -5, Aksel Bakmand, Simon Bukrinsky og Marcus B Wochner nr. 33 i -4, Jamie Tofte Nielsen nr. 48 i -1 og Nikolaj Lange Andersen nr. 50 i par.
De øvrige danskere missede cuttet.
Første sejr siden 2019
37-årige Morten Ørum Madsen er tidligere Europa Tour spiller (nu DP World Tour), hvor han vandt South African Open Championship 2013.
Han har vundet fem Nordic League sejre, og hans seneste sejr var i PGA Catalunya Resort Championship 2019.


