PopulærtLPGAMinjee Lee vandt sin 3. major i KPMG Women’s PGA Championship

Minjee Lee vandt sin 3. major i KPMG Women’s PGA Championship

Minjee Lee vandt sin 3. LPGA major i KPMG Women’s PGA Championship, hvor kun tre spillere sluttede under par. Der er højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Nanna Koerstz Madsen begyndte finaledagen som nr. 67 i +12, og med en runde i +1 rykkede hun 15 pladser frem til en 52. plads i +13. Emily K Pedersen missede cuttet.

Nanna Koerstz Madsen under KPMG Women’s PGA Championship 2025 – Foto: Darren Carroll / PGA of America

Minjee Lee havde en føring på 4 slag efter 3. runde, så en runde i +2 var nok til at vinde i -4 foran Austin Kim og Chanettee Wannasaen i -1, efter de begge afsluttede med runder i -4.

Chisato Iwai og Jeeno Thitikul delte 4. pladsen i +1. Lydia Ko og Lexi Thompson delte 12. pladsen i +5, mens Nelly Korda blev nr. 19 i +6.

En hård og svær test

Spillerne blev testet på Fields Ranch East ved PGA of America hovedkontoret i Frisco. En udfordrende bane og blæst gjorde det svært, og gav meget lange runder. Lørdag tog det 1 time længere at spille end planlagt, så i USA blev tv-dækningen flyttet væk fra NBC Sports, så afslutningen skulle ses på en anden kanal.

Frustrationen så man bl.a. da US Women’s Open Maja Stark slog sin putter mod bag’en efter et misset putt på 16. hul i finalerunden. Putter-hovedet faldt af, og hun måtte bruge en wedge på de sidste huller.

12 mio. $ stor præmiesum

Tidligere på ugen offentliggjorde titelsponsoreren KPMG, at præmiesummen er hævet til 12 mio. $, så den matcher US Women’s Open i sidste måned. Vinderen Minjee Lee fik 1,8 mio. $ svarende til 11,7 mio. danske kroner. Maja Stark fik 2,4 mio. $ da man i US Women’s Open ikke følger LPGA’s normale fordeling med 15 % til vinderen.



Det var 29-årige Minjee Lees 11. LPGA sejr og som nævnt hendes tredje major. Hendes seneste LPGA sejr var BMW Ladies Championship 2023, og hendes to tidligere major sejre er Amundi Evian Championship 2021 og US Women’s Open 2022.

En bane til store oplevelser og mesterskaber

Fields Ranch East er designet af Gil Hanse og Jim Wagner og åbnede i 2023. Få uger senere blev KitchenAid Senior PGA Championship 2023 spillet på banen med Steve Stricker som vinder.

PGA of America besluttede i 2018 at flytte fra Florida til nybyggede faciliteter i Frisco, Texas, og deres Fields Ranch East bane skal være vært for en række store mesterskaber.

I denne uge var det KPMG Women’s PGA Championship, og den major kommer tilbage til banen i 2031, mens US PGA Championship skal spilles på Fields Ranch East i 2027 og igen i 2034.

KPMG Women’s PGA Championship, resultat
– alternativ på lpga.com

Minjee Lee efter sejren i KPMG Women’s PGA Championship 2025 – Foto: Darren Carroll / PGA of America

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Starttider i US PGA Ch’ship 2026, torsdag og fredag

Nicolai og Rasmus Højgaard samt Rasmus Neergaard-Petersen er de tre danskere i US PGA Championship 2026 på Aronimink Golf Club udenfor Philadelphia i Pennsylvania....

Kvinder: Penge- og pointranglister, uge 19 2026

Jeeno Thitikul vandt Mizuho Americas Open på LPGA. Emily K Pedersen gjorde comeback, men både hun og Nanna Koerstz Madsen missede cuttet. Nicole Broch Estrup...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk