PGA Tour ChampionsMiguel Angel Jimenéz vandt for 10. gang på PGA Tour Champions

Miguel Angel Jimenéz vandt for 10. gang på PGA Tour Champions

Miguel Angel Jimenéz vandt Sanford Invitational på PGA Tour Champions, hvilket var den populære spaniers 10. sejr på den amerikanske senior tour.

Inden finalerunden delte Steve Stricker og Miguel Angel Jimenéz føringen i -9 foran Darren Clarke, Fred Couples og Kevin Sutherland i -8 samt bl.a. Bernhard Langer på en delt 6. plads i -7.

Jimenéz gik finalerunden i -5, og vandt i -14 foran Steve Flesch i -13, mens Bernhard Langer og Steve Stricker delte 3. pladsen i -12. Scott Parel blev nr. 5 i -11.

Ernie Els og Scott McCarron delte 8. pladsen i -9, mens John Daly og Darren Clarke blev nr. 12 i -8. Op til turneringen afslørede John Daly, at han i august er blevet opereret for blærekræft.

Robert Karlsson blev nr. 17 i -7, Colin Montgomerie og Fred Couples nr. 25 i -6 og Retief Goosen nr. 35 i -4.

Jiménez’ 10. sejr på PGA Tour Champions

Det var 56-årige Miguel Angel Jiménez’ 10. sejr på PGA Tour Champions, hvor han har vundet i alle sine syv sæsoner. I januar vandt han Mitsubishi Electric Championship at Hualalai efter omspil mod Ernie Els og Fred Couples.

Jiménez har vundet 21 turneringer på Europa Touren, hvor han med 708 turneringer er den, som har spillet flest. Hans seneste Europa Tour sejr var i 2014, men han vandt aldrig på PGA Tour. I alle fire regulære majors opnåede han top-10 placeringer med en 2. plads i US Open 2000 som det bedste resultat.

Han har vundet to senior majors med sejre i Regions Tradition 2018 og The Senior Open 2018 samt haft top-3 placeringer i alle fem majors på PGA Tour Champions, hvor han er sluttet i top-10 ved 15 ud af de 21 majors han har deltaget i.

Sanford Invitational, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se og hør McIlroy reflektere over sejren i Masters 2025

Rory McIlroy vandt Masters, og har som den blot sjette spiller har han fuldført et såkaldt karriere Grand Slam, da han har vundet alle...

Nicolai og Rasmus Højgaard gik en 59’er i 1. runde af Zurich Classic

Nicolai og Rasmus Højgaard har fået en forrygende start på holdturneringen Zurich Classic of New Orleans, hvor de gik første runde i -13 og...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk