LIV GolfMickelson, DeChambeau, Poulter m.fl. lægger sag an mod PGA Tour

Mickelson, DeChambeau, Poulter m.fl. lægger sag an mod PGA Tour

Phil Mickelson, Bryson DeChambeau og Ian Poulter er blandt 11 spillere, der har lagt sag an mod PGA Tour for at få ophævet suspenderingen fra PGA Tour.

LIV Golf spillerne vil også have erstatning for den skade suspenderingen giver, ligesom de søger dækning af advokatudgifter.

De 11 spillere der er med i sagsanlæget er Phil Mickelson, Talor Gooch, Hudson Swafford, Matt Jones, Bryson DeChambeau, Abraham Ancer, Carlos Ortiz, Ian Poulter, Pat Perez, Jason Kokrak og Peter Uihlein.

PGA Tour chefen Jay Monahan har I et brev til PGA TOur medlemmer bekræftet sagen, men han fastholder at PGA Tour ikke vil bøje sig.

– De spillere der er suspenderet – og som nu er ansatte hos Saudi Golf League – er gået væk fra PGA Tour, men nu vil de lukkes ind igen, skriver PGA Tour chefen Jay Monahan bl.a. Han afviser, at PGA Tour vil bøje sig, og han fastholder at man vil forsvare de medlemmer som overholder reglerne, der er skrevet for og af PGA Tour medlemmer.

Mickelson suspenderet frem til 2024

Af retsdokumenterne fremgpr det, at Phil Mickelson blev suspenderet af PGA Tour i marts, da han bl.a. angiveligt arbejdede på at rekruttere spillere til LIV Golf.

Først blev Mickelson suspenderet i to måneder, men da han så spillede den første LIV Golf turnering i London, blev han suspenderet frem til 31. marts 2023. Mickelson var også med i den anden LIV Golf turnering i Portland, og så blev det forlænget i et år, så Mickelson tidligst kunne spille på PGA Tour den 31. marts 2024.

Der har siden været en tredje LIV Golf turnering i Bedminster, men vi ved ikke, om Mickelsons suspendering så er blevet yderligere forlænget.

En del af sagsanlægget handler om, at en suspendering som den af Phil Mickelson er ulovlig, og at den skaber stor professionel. økonomisk og kommerciel skade for ham. Mickelson klager sågar over, at han med suspenderingen ikke kan få del i PGA Tourens Player Impact Program, som Tiger vandt foran Mickelson i 2021.

Bryson Dechambeau under LIV Golf Bedminster 22 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk