PopulærtLadies European TourMeget på spil i finalerunden på Ladies European Tour Tourskolen

Meget på spil i finalerunden på Ladies European Tour Tourskolen

Cecilie Finne-Ipsen er lige udenfor top-20 inden finalerunden af Final Stage af Ladies European Tour Tourskolen i Marokko, men hun er ikke den eneste dansker, der har noget at spille for.

1. runde blev forsinket af dårligt vejr, så man spiller 4 runder uden cut. En beslutning der kan diskuteres, for nu ser det ud til, at man kunne have nået 5 runder ved at tage søndagen i brug, men alle har siden onsdag vidst, at der kun skulle spilles 4 runder.

Da der spilles på to baner, Royal Golf Marrakech og Al Maaden Golf Marrakech, kan scores ikke direkte sammenlignes, for finalerunden spilles på to baner. Men top-20 og lige efter lørdagens finalerunde får et fuldt kort, mens en top-50 placering kan give adgang til nogle turneringer, hvorfra man så kan forbedre sin kategori. Læs mere om kategorier og præmiepenge her.

Cecilie Finne-Ipsen lige udenfor top-20

Cecilie Finne-Ipsen begyndte dagen som nr. 45 i -2, og med en flot runde i -4 på Royal Golf rykkede hun frem til den delt 25. plads i -6, og er kun ét slag fra top-20.

Cecilie Nielsen er nr. 68 i -1, og skal nok mest jagte en plads i top-50, mens Natacha Høst Husted er nr. 113 i +4.

Man skal være i -7 eller bedre for at være i top-20, og i -3 eller bedre for at være i top-50.



Agathe Laisne fra Frankrig, Dorota Zalewska fra Polen og amerikanske Anna Morgan deler føringen i -13. Alexandra Swayne fra Jomfruøerne er nr. 4 i -12.

Alexandra Swayne med Atlas Bjergene sækket af sne i baggrunden under LET Tourskolen 2025 – Foto: Tristan Jones / LET

31-årige Meghan MacLaren med tre LET sejre og senest Australian Ladies Classic – Bonville holder fast i toppen med en 7. plads i -10.

Ingrid Lindblad, der vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship i april, er nr. 31 i -5. Hun spiller LET Tourskole for at sikre sig en kategori i 2026, hvilket er et krav for at spille Solheim Cup. Kategorien er sikret ved blot at deltage på Tourskolen, så hendes endelige placering er ikke så afgørende. Hun vil formentlig kunne få en invitation til de fleste LET turneringer, hvis hun ikke kan komme med via sin kategori.

LET Q-School Final Stage, leaderboard

Ingrid Lindblad med sin caddie under LET Tourskolen 2025 – Foto: Tristan Jones / LET

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

De unge søger socialt fællesskab i idrætsforeningerne

Mens to ud af tre unge højst ses med deres venner én gang om ugen i fritiden, så er billedet et andet i idrætsforeningerne....

Golf er svært – Cognizant Classic med Thorbjørn fra vandkanten

Golf er svært, og i videoen ovenfor kan man se nogle af de mange udfordringer spillerne mødte under Cognizant Classic in The Palm Beaches...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk