PopulærtDP World TourMcIlroy fører og Bjørn faldt tilbage

McIlroy fører og Bjørn faldt tilbage

Thomas Bjørn var nr. 4 inden finalerunderne af Abu Dhabi HSBC Golf Championship, men er desværre faldet tilbage. McIlroy, Poulter, Fowler, Grace og Luiten deler føringen.

Tåge har givet forsinkelser de seneste dage, og Bjørn nåede blot at spille 11 huller af tredje runde inden mørket faldt på. Desværre er han +2 på runden efter to birdies og fire bogeys, så han nr. 31 i -5.

Søren Kjeldsen nåede akkurat at blive færdig med runden, og han er nr. 38 i -4 efter en runde i -1.

Morten Ørum Madsen er -2 efter 12 huller og nr. 50 i -3, mens Thorbjørn Olesen er nr. 70 i +1, da han er +2 på 12 huller.

Fem spillere deler føringen i -10 foran fem i -9
Der er tæt i toppen, hvor Branden Grace (efter 16 huller), Ian Poulter (13), Rickie Fowler (11), Joost Luiten (10) og Rory McIlroy (9) deler føringen i -10.

Thomas Pieters (15), Henrik Stenson (10), Robert Rock (10), Rafa Cabrera-Bello (9) og Andy Sullivan (9) deler 6. pladsen i -9.

Sullivan var ellers alene i spidsen, men på 9. hul slog han bolden væk i sit drive, og efter en tur tilbage til teestedet endte det med en tredobbelt bogey.

God runde af Spieth der kan sove længe
Jordan Spieth kan sove længe i morgen, da han nåede at blive færdig, og med en runde i -4 rykkede han frem til en 15. plads i -7. Den deler han med bl.a. Martin Kaymer efter 12 huller og amatøren Bryson DeChambeau efter 9 huller.

Om man når at færdigspille turneringen søndag er endnu uvist, men hvis spillet kan genoptages som planlagt søndag morgen kl. 07:40 lokal tid (04:40 dansk tid), så kan det formentlig nås, hvis startrækkefølgen for tredje runde fastholdes for finalerunden.

Sendetiderne er ændret, så Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte søndag fra kl. 04:30 – ca. 07:00 og igen fra kl. 09:30 – ca. 15.

Abu Dhabi HSBC Golf Championship, leaderboard

ThomasBjorn_abudhabi16-302412

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

5.500 mennesker kiggede forbi på Golfens Dag

Golfens Dag søndag var velbesøgt, og omkring 5.500 var ude og snuse til golfsporten søndag, da 140 klubber åbnede dørene. Det vurderer Dansk Golf Union...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 15. april 2024

Svenske Anna Magnusson vandt Terre Blanche Ladies Open, der var sæsonpremieren på LET Access Series. Syv danskere var med, og Fie Olsen blev bedste...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk