G4D TourMark Clougherty vandt G4D Tour @ FedEx Open de France

Mark Clougherty vandt G4D Tour @ FedEx Open de France

Med dagens suverænt bedste runde vandt Mark Clougherty G4D Tour @ FedEx Open de France – Net, hvor der blev spillet med golf-hcp. så det var en netto turnering.

G4D Tour er for golfspillere med et handicap. Både amatører og professionelle kan være med, og det er elitegolf på et meget højt niveau. Dog også med netto-turneringer, så man åbner op for, at personer med flere forskellige handicaps, da ikke alle kan spille sig ned omkring golf-hcp. 0.

Ligesom ugens DP World Tour turnering FedEx Open de France spillede man på Golf de Saint-Nom-La-Bretèche i Paris, da den traditioneller værtsbane Le Golf National er under renovation, og forventes genåbnet i juli 2026.

Efter 1. runde delte Marjan Gavez og Mark Clougherty føringen i +4 foran Adam Dalton i +5.

Med en netto-eagle, ni birdies, en bogey og en tredobbelt-bogey  gik Mark Clougherty finalerunden i -7, og han vandt i -3 foran Adam Dalton i +8, mens Davide Fasci og Filip Rataj delte 3. pladsen i +11.

Golf er for alle, og der var også et stort aldersspænd med to 18-årige spillere og 69-årige Ellen Katherine Larsen fra Norge som den ældste.



Vinderen Mark Clougherty er 52 år og fra Irland. Han har tidligere arbejdet for militærpolitiet, og lider af kronisk smertesygdom (CRPS) i højre ben og fod efter et dobbelt benbrud i en semi-professionel fodboldkamp tilbage i 2009. Under behandlingen fandt man ud af, at han også har PTSD, og han måtte i 2013 stoppe i militærpolitiet.

Sæsonfinale på Mallorca

Med sejren har Mark Clougherty kvalificeret sig til sæsonfinalen med 10 spillere. Den har de første tre år været spillet i forbindelse med DP World Tour sæsonfinalen i Dubai, men i år er det under de første tre runder af HotelPlanner Tour sæsonfinalen Rolex Grand Final supported by The R&A på Club de Golf Alcanada i Port d’Alcúdia på Mallorca.

G4D Tour @ FedEx Open de France – Net, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Steven Fisk vandt ISCO Championship

Steven Fisk er nu dobbelt PGA Tour vinder, da han vandt ISCO Championship, som også er tællende til DP World Tour. Men se bedste spillede...

Zach Johnson vandt Kaulig Companies Championship, som er en senior major

Zach Johnson vandt Kaulig Companies Championship, der er én af de fem majors på PGA Tour Champions. Den hed tidligere Senior Players Championship, men...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk