Challenge TourMarcus Helligkilde tabte til Alfredo Garcia-Heredia på 7. omspilshul

Marcus Helligkilde tabte til Alfredo Garcia-Heredia på 7. omspilshul

Marcus Helligkilde var i omspil om sejren, men måtte se sig slået på syvende omspilshul, da Alfredo Garcia-Heredia vandt Challenge Tour turneringen B-NL Challenge Trophy på The Dutch nær Rotterdam.

Helligkilde indtog førstepladsen efter første runde og efter anden runde, mens han var på andenpladsen i -9 efter tredje runde, og ét slag efter Craig Howie på førstepladsen i -10.

Der skulle omspil til at finde vinderen, da Marcus Helligkilde, Alfredo Garcia-Heredia, Haraldur Magnus og Michael Hoey sluttede i -11. Det blev en langstrakt affære, hvor Hoey røg ud på første omspilshul, og Haraldur på tredje. Først på 7. omspilshul, par-3 hullet 10, vandt Alfredo Garcia-Heredia sin første Challenge Tour sejr med en birdie.

Hurly Long, Clément Berardo og Craig Howie delte 5. pladsen i -9.

Niklas Nørgaard Møller blev nr. 11 i -6, Oliver Hundebøll nr. 31 i -2 og Martin Simonsen nr. 35 i -1. Nicolai Kristensen missede cuttet.

Helligkilde har kurs mod Europa Touren

24-årige Marcus Helligkilde vandt Vierumäki Finnish Challenge i begyndelsen af august, og som nr. 8 på Challenge Tourens Road to Mallorca rangliste inden ugens turnering er kursen sat mod Europa Touren.

Det er top-20 på Road to Mallorca rangliste, der kvalificerer sig til Europa Touren efter sæsonafslutningen i november.

B-NL Challenge Trophy, resultat

Alfredo Garcia- Heredia efter sejren i B-NL Challenge Trophy 2021 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk