PopulærtDP World TourMarco Penge valgt som Årets DP World Tour spiller

Marco Penge valgt som Årets DP World Tour spiller

27-årige Marco Penge er valgt som Årets spiller 2025 på DP World Tour, og modtager dermed Seve Ballesteros Award. Det er kollegaerne på DP World Tour, som har stemt om, hvem der skulle modtage hæderen.

Players’ Player of the Year hædersprisen blev i 2017 navngivet efter Seve Ballesteros. I 2021 blev den sammenlagt med den tidligere Golfer of the Year hæderspris uddelt af journalister, så der nu kun er én primær hæderspris til den bedste spiller. Og denne vælges af kollegaerne.

Hæderen gives til Marco Penge efter en forrygende sæson, hvor han vandt tre gange med sejre i Hainan Classic, Danish Golf Championship og Open de España. Han begyndte året udenfor top-400 på verdensranglisten, men sluttede året i top-30, blev nr. 2 på Race to Dubai ranglisten og kvalificerede sig til PGA Tour.

Det var ikke nok til en plads på Ryder Cup 2025 holdet, hvor han havde to sejre inden udtagelsen. På 19hul.dk mente vi, han havde fortjent det, men vi forventede også han ville blive forbigået til Ryder Cup holdet, og sådan gik det.

Kollegaerne på DP World Tour valgte Marco Penge frem for f.eks. Rory McIlroy, der vandt Race to Dubai ranglisten for 7. gang.

– Jeg er meget beæret over at have vundet denne prestigefyldte pris. Jeg havde en fantastisk sæson sidste år på DP World Tour, men at blive anerkendt af de andre spillere betyder meget. Jeg vil gerne sige stor tak til alle, siger Marco Penge i en pressemeddelelse og fortsætter:

– At gå fra at kæmpe for at holde mit kort det ene år til at vinde en pris med Seves navn det næste er noget, jeg er meget stolt over, og jeg er taknemmelig for støtten fra mit team. Det giver mig enorm selvtillid og motivation til den kommende sæson.

Marco Penge efter sejren i Danish Golf Championship 2025 – Foto: Peter Damgaard / 19hul.dk

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Frøer og store fans – Inside The Open, tirsdag

I Inside The Open videoerne kommer man lidt med bag kulissen og ser billeder, der ikke normalt bliver vist på tv. Ovenfor er det fra...

Se video med ændringer af Royal Birkdale fra 2017 til 2026

Royal Birkdale er vært for The Open 2026, og siden senest værtsskab i 2017 er der lavet flere ændringer. Det kan man se i ...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk