Marco Penge vandt Open de España presented by Madrid efter omspil, og som vi skrev tidligere på ugen kvalificerer det ham til både Masters og The Open. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.
Inden finalerunden var Thorbjørn Olesen nr. 6 i -9, mens Rasmus Neergaard Petersen og Jeff Winther delte 11. pladsen i -8.
Med en runde i -3 blev Rasmus Neergaard Petersen bedste dansker på en 5. plads i -11, mens Thorbjørn Olesen blev nr. 9 i -1 efter en runde i -1. Jeff Winther var rundt i par efter en bogey-bogey afslutning, så han blev nr. 22 i -8.
Jacob Skov Olesen blev nr. 47 i -1, hvilket også var hans score i finalerunden, mens Hamish Brown missede cuttet på Club de Campo Villa de Madrid, som var vært for 6. gang i træk.
Med 5. pladsen rykker Rasmus Neergaard Petersen tre pladser frem til en 17. plads på Race to Dubai ranglisten, men det er to pladser fra det 10. og sidste PGA Tour kort til de to bedste på ranglisten, som ikke i forvejen har et.
Marco Penge vandt for tredje gang i år
Inden finalerunden havde Danish Golf Championship vinderen Marco Penge føringen i -16 foran Joel Girrbach i -12, mens Daniel Brown og Patrick Reed delte 3. pladsen i -11 foran Tom McKibbin i -10.
Fire slags forspring, men Marco Penge havde det svært i finalerunden med én birdie og to bogeys. Han blev indhentet af Daniel Brown med en runde i -4, så de sluttede i -15 inden Marco Penge vandt med en birdie på første omspilshul. Daniel Brown havde ellers problemer med højre skulder og nakke, men klarede sig igennem efter flere behandlinger med massage undervejs
Joel Girrbach blev nr. 3 i -14 foran Tom McKibbin i -12, mens Rasmus Neergaard Petersen delte 5. pladsen med Ugo Coussaud, Jayden Schaper og Joakim Lagergren.
Jon Rahm blev nr. 9 i -10, Patrick Reed nr. 16 i -9, Kristoffer Reitan nr. 30 i -5, Thomas Detry nr. 35 i -4, Sergio Garcia nr. 39 i -3, og Joaquin Niemann nr. 55 i par. Shane Lowry missede cuttet.
Det var 27-årige Marco Penges tredje DP World Tour sejr i år, da han også vandt Hainan Classic i april og Danish Golf Championship i august, hvilket dog ikke var nok til en plads på Ryder Cup holdet selvom han var og er næstbedste europæer på Race to Dubai ranglisten kun overgået af Rory McIlroy.


