Staysure Legends TourMan kan stadig nå at tilmelde sig Legends Tour Tourskolen

Man kan stadig nå at tilmelde sig Legends Tour Tourskolen

Er man fyldt 50 år, eller er der rund fødselsdag inden den 31. juli 2026, så kan man tilmelde sig Tourskolen til Legends Tour. Hvis man altså er god nok, og tilmeldingsfristen er på mandag.

Legends Tour Tourskolen spilles på Gloria Golf Resort i Belek, Tyrkiet, men som noget nyt er der ikke længere Stage 1 og 2, men kun én samlet Tourskole over fire runder.

Tourskolen spilles fra lørdag den 17. januar til tirsdag den 20. januar. De første to runder spilles på både Old og New Course med op til 84 spillere på hver bane, mens de to finalerunder spilles på New Course. Efter 2. runde klarer top-72 og lige cuttet, og efter 3. runde klarer alle indenfor 10 slag af 4. pladsen cuttet til finalerunden.

Spiller om 4 kort samt reserver

De 4 bedste efter 4. runde får fuldt kort i kategori 7 til Legends Tour 2026 med adgang til alle regulære turneringer (ikke Senior majors) med et felt på 60 spillere. Der er omspil ved en delt 4. plads.

På Legends Tour 2026 er der i alle regulære turneringer reserveret 4 pladser til spillerne fra Tourskolen. Hvis én af de fire med fuldt kort ikke deltager, så går pladsen videre til den næste i kategori 10. Det er spillerne som sluttet som nr. 5 og ned, så med andre kan dem lige udenfor top-4 på Tourskolen meget vel få adgang til enkelte turneringer.

Tilmeldingsfristen er mandag den 5. januar 2026 kl. 12:00 UK tid. Det koster 800 £ svarende til knap 7.000 danske kroner at deltage, og dertil kommer, at alle deltagere skal betale for at bo på Gloria Golf Resort.

Amatører skal have under hcp. 1 eller lavere for at deltage, mens professionelle skal dokumentere at de kan spille.

Er man som professionel ikke medlem af Legends Tour eller har man aldrig spillet Tourskolen tidligere, så er der krav om at medsende bl.a. to reference-breve fra andre pro’er og dokumentation for, at man kan spille godt såsom f.eks. resultatliste fra 2025.

Læs mere og tilmeld dig evt. på legendstour.com her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Andreas Fogth og Julie Frederiksen vandt DM Slagspil

Landsholdsspillerne Andreas Trym Dam Fogth fra Esbjerg Golfklub og Julie Frederiksen fra Køge Golf Klub vandt DM Slagspil for henholdsvis Damer og Herrer, som...

Thriston Lawrence vandt Omega Eu’ Masters og tangerer Seve

Sydafrikanske Thriston Lawrence vandt Omega European Masters for andet år i træk og tredje gang i alt, og i år efter et langt omspil...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk