PopulærtDP World TourLucas tabte til Kuchar, og skal spille om 3. pladsen mod Molinari

Lucas tabte til Kuchar, og skal spille om 3. pladsen mod Molinari

Lucas Bjerregaard tabte desværre til Matt Kuchar i sin semifinale ved WGC – Dell Technologies Match Play, hvor Kuchar og Kevin Kisner mødes i finalen.

Lucas og Francesco Molinari skal spille om 3. pladsen søndag aften fra kl. 21:05, mens finalen begynder kl. 21:25.

Lucas har imponeret stort ved at vinde sin pulje foran Justin Thomas og derefter 3&2 over Henrik Stenson i 1/8 finalen og 1 op mod Tiger Woods i kvartfinalen.

På en kold søndag formiddag lokal tid spillede Lucas ikke helt så godt som mod Tiger, men han kæmpede bravt. Matt Kuchar spillede heller ikke sin bedste golf, så det var en lige match, som nåede helt til 18. green.

Lucas tabte 1. hul til en birdie, men udlignede ved at vinde 4. hul med en par. Kuchar vandt 6. med en birdie inden par var nok til at vinde 7. hul. Kuchar vandt 9. hul med en par, så han var 1 op efter for-ni.

Lucas lavede sin første birdie på 10. hul, og bragte matchen tilbage til all square inden Kuchar igen kom 1 op ved at vinde 12. med en birdie. Lucas bragte igen balance i matchen ved at vinde 15. hul med en birdie, men tabte derefter 16. til en birdie.

På 17. hul var Lucas under pres da, Kuchar holede sit birdieputt inden Lucas også holede sit, så de delte hullet og Kuchar var 1 op inden 18. hul.

Begge kom på greenen i andetslaget, men Lucas skulle vinde hullet for at komme i omspil. Det lykkedes ikke for Lucas at hole sit lange birdieputt, og Matt Kuchar vandt matchen med et sikkert 2-putt, da Lucas gav ham det sidste korte putt.

Kisner vandt over Molinari og er i finalen for andet år i træk

I den anden semifinale vandt Kevin Kisner 1 op over Francesco Molinari, så Kisner er i finalen for andet år i træk, hvilket der kan læses mere om i denne artikel. De spillede også mod hinanden sidste år, hvor Kisner vandt 1 op over Kuchar i 4. runde. Matt Kuchar er tidligere vinder, da han vandt turneringen i 2013, hvor formatet var lidt anderledes.

Mens finalen bliver et amerikansk opgør mellem Matt Kuchar og Kevin Kisner, så er matchen om 3. pladsen et europæisk opgør mellem Lucas Bjerregaard og Francesco Molinari fra Italian.

Direkte på Viasat Golf og Viaplay.dk

Viasat Golf og Viaplay.dk sender finalen og matchen om 3. pladsen direkte søndag aften. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

WGC – Dell Technologies Match Play, leaderboard

WGC – Dell Technologies Match Play, brackets – de sidste 16

WGC – Dell Technologies Match Play, resultat i puljerne

Matt Kuchar – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk