PopulærtPGA TourLucas Bjerregaard er ikke sikker på et PGA Tour kort, men det...

Lucas Bjerregaard er ikke sikker på et PGA Tour kort, men det er meget tæt på

Lucas Bjerregaard er meget tæt på at have sikret sig et PGA Tour kort i 2019-20 sæsonen, men helt sikker er han dog ikke endnu.

Flere medier har ellers berettet, at Lucas Bjerregaard er sikker på et PGA Tour kort i 2019-20 sæsonen efter den delte 16. plads i The Open. Det er dog ikke korrekt.

Lucas takkede ja til et såkaldt Special Temporary Membership af PGA Tour i april, hvor han havde optjent flere FedExCup point end nr. 150 på FedExCup ranglisten sidste sæson. For at få et fuldt medlemskab næste sæson, skal han slutte med samme antal point som nr. 125 på ranglisten efter den regulære sæson.

Sebastian Cappelen er sikker på et PGA Tour kort

Vi er sikker på mindst en dansker på PGA Tour i 2019-20 sæsonen, da Sebastian Cappelen er sikker på at slutte i top-25 på Korn Ferry Tour ranglisten efter han vandt Rex Hospital Open og derefter blev nr. 2 i Wichita Open Supporting Wichita’s Youth.

Skal tjene samme antal point som nr. 125 i denne sæson

For at spille sig til et PGA Tour medlemskab i 2019-20 sæsonen skal man optjene samme antal point som nr. 125 på denne sæsons FedExCup rangliste i den regulære sæson.
Hvor mange point der kræves, ved vi således reelt først efter Wyndham Championship, som afsluttes den 4. august. I denne uge – pr. 22. juli – er Patton Kizzire nr. 125 på FedExCup ranglisten med 351 point.

Lucas Bjerregaard har pt. optjent 385 point, ligesom han er sikker på point i denne uges WGC – FedEx St. Jude Invitational, hvis han gennemfører alle fire runder.

Der spilles dog også Barracuda Championship i denne uge inden næste uges Wyndham Championship er den sidste regulære turnering i sæsonen, så der er fortsat en del point at spille om.

I år er Matthew Fitzpatrick (pt. 545 point), Collin Morikawa (456 point), Matt Wallace (433 point) og Doc Redman (400 point) helt sikre på et PGA Tour kort næste sæson, og Lucas Bjerregaard kan meget vel også have tjent nok til et PGA Tour kort.

377 point var nok i 2018 og 365 i 2017

Sidste år blev Seamus Power nr. 125 med 377 point inden FedExCup slutspillet. På den endelige FedExCup rangliste – efter slutspillet – blev Harris English nr. 125 med 383 point, men de 377 point i den regulære sæson var afgørende ift. ikke-medlemmer.

På ranglisten over FedExCup point for ikke-medlemmer sidste år optjente Joaquin Niemann 489 point og Kiradech Aphibarnrat 437 point, hvilket har givet dem et PGA Tour kort i denne sæson.

I 2017 skulle man have 365 FedEx Cup point for at slutte i top-125.

Skal vinde for at komme med i FedExCup slutspillet

For at kvalificere sig til denne sæsons FedExCup slutspil, skal man være fuldgyldigt PGA Tour medlem, hvilket for spillere som Lucas Bjerregaard kræver, at han vinder en turnering.

Vinder man en turnering tæller optjente FedExCup point med tilbagevirkende kraft, dog ikke de point man har optjent i WGC turneringer.

Ranglisten over FedExCup point for ikke-medlemmer
– alle spillere inkl. Special Temporary Members

FedExCup ranglisten, stillingen – den regulære sæson

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk