TGLLos Angeles og Jupiter er klar til finalen i indendørsligaen TGL

Los Angeles og Jupiter er klar til finalen i indendørsligaen TGL

Los Angeles Golf Club og Jupiter Links og er klar til finalen i indendørsligaen TGL efter de vandt deres semifinalerne. Se højdepunkter fra den første semifinale mellem Atlanta Drive GC og Los Angeles Golf GC i videoen ovenfor og den anden mellem Jupiter Links og Boston Common Golf nederst i denne artikel.

Finalen spilles som bedst af tre med den første match mandag den 23. marts, mens det andet og evt. tredje opgør spilles tirsdag den 24. marts.

Lidt om formatet

I TGL spilles en match over 15 huller. De første 9 huller er “Triples” med 3-mod-3, hvor man skiftes til at slå, mens de sidste 6 huller er “Singles”. Med specialudviklet Full Swing teknologi spilles der simultatorgolf til en gigantisk storskærm på omkring 20 x 14 meter. Der spilles fra teested, fairways og rough fra græs ligesom fairway-bunker slag spilles fra sand. Alle matcher spilles i SoFi Center, der er bygget til formålet i Palm Beach Gardens, Florida.

Fra omkring 45 meter og ind skifter man fra simulatorgolf, da der nu spilles til en stor green med bunkers omkring. Den kan drejes rundt, og med små motorer kan man justere hældningerne. På den måde kan man spille forskellige huller.

Los Angeles sikrede sejren i singlerne

Atlanta Drive vandt den første TGL sæson i 2025, og stillde op med Patrick Cantlay, Billy Horschel og Chris Gotterup mod Los Angeles med Justin Rose, Sahith Theegala og Tommy Fleetwood.

Atlanta bragte sig foran 4 – 1 efter 6 huller. Los Angeles vandt 8. og 9. hul, så Atlanta havde en føring på 4 – 3 efter de 9 Triples.

Los Angeles var bedst i singlerne, som de vandt 3 – 0, efter Justin Rose vandt begge singler mod Patrick Cantlay, og Sahith Theegala vandt over Billy Horschel inden Tommy Fleetwood holede et vigtigt birdieputt på 15. der sikrede et delt hul og en sejr til Los Angeles på 6 – 4 over Atlanta Drive.

Atlanta Drive GC – Los Angeles Golf GC, resultat

Tiger og Jupiter Links vandt klar sejr over favoritterne

I den første TGL sæson blev Jupiter Links nr. 5 og Boston Common nr. 6 og sidst efter nederlag i alle 5 matcher, men i år mødtes de i semifinalen efter Boston havde vundet grundspillet, hvor Jupiter blev nr. 4.

Jupiter stillede med Max Homa, Akshay Bhatia og Tom Kim samt Tiger Woods som opbakning mod Rory McIlroy, Keegan Bradley og Adam Scott fra Boston.

Der var gang i matchen helt fra starten, og kun to triples blev delt og Jupiter havde en føring på 4 – 3 inden de 6 singler. Her blev kun ét hul delt og med hammeren kastet vandt Max Homa to singler over Rory McIlroy, mens Tom Kim vandt over Adam Scott.

På sidste hul pyntede Keegan Bradley på resultatet ved at vinde 2 point over Akshay Bhatia, mens Jupiter Links vandt en klar sejr på 9 – 5.

Jupiter Links – Boston Common Golf, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Den grønne jakke – Historien om Augusta National

Den mest ikoniske præmie i golf er den grønne jakke, som vinderen af Masters får overrakt af den seneste vinder. Masters blev spillet første gang...

Ny major rekord – så meget tjente spillerne i Masters 2026

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk