LIV Golf går en usikker fremtid i møde, men man fortsætter ufortrødent med at lave aftaler for de kommende år. Alt andet ville nok også være underligt, og senest har man forlænget aftalen, så LIV Golf Mexico City også skal spilles på Club de Golf Chapultepec næste år.
Der går rygter om at Saudi Arabiens Public Investment Fund (PIF) vil stoppe støtten til LIV Golf. Måske efter 2026 sæsonen, hvilket dog ikke er bekræftet, men PIF har vedtaget en ny investeringsstrategi, som kan gå udover støtten til LIV Golf.
Underskud på 100 mio. $ – hver måned
Den første LIV Golf turnering blev spillet i juni 2022, og siden det indledende arbejde i 2021 har PIF ifølge Sports Business Journal investeret 5,3 mia. $ i LIV Golf. Det svarer til næsten 34 mia. danske kroner, og det kan blive 6 mia. $ eller 38 mia. danske kroner inden udgangen af 2026. I 2024 -25 har LIV Golf haft et månedligt underskud på omkring 100 mio. $ svarende til omkring 630 mio. danske kroner. Og det var hver måned. Og et underskud.
Men LIV Golf organisationen giver ikke op så let, og om man håber på at PIF alligevel vil fortsætte, eller man håber på nye investorer er uvist.
Jon Rahm vandt LIV Golf Mexico City, og turneringen er også planlagt til blev spillet i 2027 på samme bane. Det bliver femte år i træk LIV Golf spiller i Mexico, og tredje gang i træk på Club de Golf Chapultepec. Der var mange tusindede tilskuere i år, og allerede nu kan man på livgolf.com skrive sig på en venteliste til at kunne købe billetter til turneringen i 2027.



