PGA Tour ChampionsLige efter 6 hullers omspil i Charles Schwab Cup Championship

Lige efter 6 hullers omspil i Charles Schwab Cup Championship

Paul Broadhurst eller Kevin Sutherland vinder Charles Schwab Cup Championship, men vinderen kåres først mandag, da de to er lige efter 6 hullers omspil. Ovenfor er der højdepunkter fra Paul Broadhursts finalerunde i -8, hvor man bl.a. kan se at han kigger på hullet – og ikke bolden – når han putter.

Det er årets sidste turneringen på PGA Tour Champions, men modsat tidligere er det ikke en sæsonfinale, da 2020 og 2021 sæsonerne er kombineret til en som følge af COVID-19 pandemien.

Inden finalerunden førte Kevin Sutherland med fem slag, men han blev mod slutningen indhentet og overhalet af Paul Broadhurst.

Med en runde i -8 kom Paul Broadhurst til -15, og det matchede Kevin Sutherland med en birdie på sidste hul for en runde i -2.

De to skulle derfor i omspil, og her delte de 6 huller med pars på skiftevis 17. og 18. hul inden mørket faldt på. De genoptager derfor omspillet mandag morgen lokal tid.

Woody Austin blev nr. 3 i -12 foran Wes Short Jr. i -10, mens Bernhard Langer, Retief Goosen, Ernie Els, Fred Couples og Glen Day delte 5. pladsen i -9.

Jim Furyk blev nr. 13 i -7, José María Olazábal nr. 16 i -6, Robert Karlsson, Fred Funk, Stephen Ames og K.J. Choi nr. 28 i -3.

Mike Weir sluttede som nr- 36 i -2, Colin Montgomerie nr. 43 i par, Miguel Angel Jiménez nr. 47 i +1, Vijay Singh nr. 50 i +2 og Scott McCarron nr. 55 i +3.

Tourskolen er også aflyst

Tourskolen er også aflyst, hvilket gør det sværere for spillere som Thomas Bjørn at komme på den amerikanske senior tour.

Charles Schwab Cup Championship, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sådan kan du se Solheim Cup 2026 på TV og streaming

Nanna Koerstz Madsen er på holdet når Europa spiller mod USA i Solheim Cup på Bernardus i Holland fra fredag til søndag. Se sendetiderne...

Herrer: Penge- og pointranglister, 7. september 2026

Thriston Lawrence vandt Omega European Masters for 3. gang på 5 år, og som Seve Ballesteros har han nu vundet turneringen tre gange. Rasmus...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk