DiverseLaura Davies vandt US Senior Women’s Open

Laura Davies vandt US Senior Women’s Open

Laura Davies vandt den første udgave af US Senior Women’s Open, der er et nyt USGA mesterskab for spillere over 50 år.

En lang perlerække af de store LPGA og LET spillere deltog i turneringen på Chicago Golf Club, og de prægede også turneringen. Med sit begrænsede felt på spillere over 50 år tæller den dog ikke til ranglisterne.

Ingen var bedre end Laura Davies, som vandt i suveræn stil efter en finalerunde i -6. Hun førte med fem slag inden finalerunden, og i samlet -16 var hun hele ti slag bedre end Juli Inkster på 2. pladsen i -6, mens Trish Johnson blev nr. 3 i -4.

Danielle Ammaccapane blev nr. 4 i -1 foran Yuko Saito i +2, mens svenskerne Helen Alfredsson og Liselotte Neumann delte 6. pladsen i +3. Der var således kun seks spillere som sluttede indenfor 20 slag af Laura Davies! Laura Davies fik 180.000 $ for sejren.

Første sejr siden 2010

I sin imponerende karriere har 54-årige Laura Davies vundet 20 turneringer på LPGA heriblandt fire majors, mens hun har vundet 45 turneringer på Ladies European Tour.

Hendes seneste professionelle sejr var på LET i Indien tilbage i 2010, hvor hun vandt fem turneringer på LET. Det var dog ikke nok til at hun vandt LET Order of Merit, som hun har vundet syv gange og senest i 2006.

462 forsøgte at komme med i feltet

US Senior Women’s Open er et åbent mesterskab. 58 var direkte kvalificeret på baggrund af deres meritter, mens andre var igennem kvalifikationen for at komme med i feltet på 120 spillere. 462 professionelle og amatører havde tilmeldt sig.

US Senior Women’s Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nu afgøres PGA TOUR-sæsonen 2026 – Stream FedExCup-slutspillet på HBO Max

Tre turneringer og 40 millioner dollars i præmiepenge er på spil, når verdens bedste golfspillere kæmper om årets mest prestigefyldte slutspil, FedExCup. Nicolai Højgaard...

Fra Aalborg over Thy til Oddesund – Rejseoplevelser fra Nordjylland (1)

Rejseskribenten er på rundtur i Nordjylland med familien. Første stop er Aalborg, hvor der aflægges et besøg på Kunsten. Der er Picasso på plakaten,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk