Cutter & Buck TourLasse Jensen vandt Nordic League sæsonfinalen

Lasse Jensen vandt Nordic League sæsonfinalen

Lasse Jensen vandt Lindbytvätten Tour Final by Ekerum Resort med ét slag efter han lavede en eagle på sidste hul. Det var sæsonfinalen på Nordic League, hvor Marcus Helligkilde og Jeppe Huldahl sluttede i top-3, der får et Challenge Tour kort i 2021.

Inden finalerunden førte Mikael Lindeberg i -11 foran Lasse Jensen og Juuso Kahlos i -10, så de tre spillede i førerbolden. Lauri Ruuska var nr. 4 i -9.

Med en eagle på sidste hul gik 36-årige Lasse Jensen, der har spillet fem sæsoner på Europa Touren, finalerunden i -6 og han vandt i -16 foran svenske Mikael Lindberg, der lavede en birdie på sidste hul for at slutte i -15.

Juuso Kahlos fra Finland blev nr. 3 i -14 foran landsmanden Laura Ruuska i -12 på Ekerum.

Marcus Helligkilde blev nr. 8 i -8, Peter Launer Bæk nr. 13 i -6, Christian Jacobsen nr. 16 i -5, Nicolai Tinning og Andreas Hillersborg Sørensen delte 23. pladsen i -2, Jeppe Kristian blev nr. 29 i -1, Mikkel Hjorth nr. 33 i par, Victor Østerby nr. 40 i +4, Nicolai Nøhr Madsen nr. 48 i +11 og Oliver Snekder Jespersen nr. 50 i +16.

Helligkilde og Huldahl forbedrede deres Challenge Tour kort

Nordic League ranglisten, Golfbox Road to Europe, blev vundet af svenske Mikael Lindberg foran Marcus Helligkilde og Jeppe Huldahl.

Da alle Challenge Tour spillere beholder deres kort i 2021 blev der kun spillet om tre Challenge Tour kort på Nordic League i år mod normalt fem.

Både Mikael Lindberg, Marcus Helligkilde og Jeppe Huldahl havde også et Challenge Tour kort i år, men deres nye kategorier fra Nordic League kort er bedre, end dem de havde.

Det er dog endnu uvist hvor mange turneringer de tre vil kunne få adgang til i 2021, da Challenge Touren utvivlsomt fortsat vil være påvirket af COVID-19.

Lindbytvätten Tour Final by Ekerum Resort, resultat

Mikael Lindberg – Foto: Svenska Proffstouerna

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk