PopulærtDP World TourLasse Jensen blev nr. 2 i Nordea Masters - kommer med i...

Lasse Jensen blev nr. 2 i Nordea Masters – kommer med i The Open

Matthew Fitzpatrick vandt en overbevisende sejr i Nordea Masters på Bro Hof Slott GC i Stockholm, hvor Lasse Jensen spillede sig til en flot 2. plads, som har kvalificeret ham til The Open.

Matthew Fitzpatrick med sin caddie Lorne Duncan efter sejren i Nordea Masters 2016
Matthew Fitzpatrick med sin caddie Lorne Duncan efter sejren i Nordea Masters 2016

Efter tredje runde førte Matthew Fitzpatrick med fem slag, og sejren var som sådan aldrig i fare. Han gik finalerunden i -1, og vandt i -16.

Lasse kvalificerede sig til The Open
Derimod var der kamp om andenpladsen, som ville give en plads i The Open på Royal Troon fra den 14. – 17. juli.

Nordea Masters er en del af The Open Qualifying Series, så den bedste i top-5 – der ikke i forvejen var kvalificeret – fik en plads i den europæiske major. Fitzpatrick var allerede kvalificeret, og dermed gik den til Lasse Jensen på den udelte andenplads.

Får godt 1,2 mio. kroner for en andenplads
Lasse Jensen gik endnu en flot runde i -4 med to eagles, to birdies og to bogeys, så han sluttede alene på 2. pladsen i -13.

Det er hans hidtil bedste resultat på Europa Touren, hvor hans hidtil eneste top-10 placering var en 7. plads i Made in Denmark 2014. Udover en check på € 166.660 svarende til godt 1,2 mio. kroner, så er der den ekstra bonus med en plads i The Open.

Nicolas Colsaerts var ellers alene på 2. pladsen inden de afsluttende huller, men efter en bogey på 16. hul, en dobbeltbogey på 17. og en birdie på 18. hul blev Colsaerts nr. 3 i -12. Var de to sluttet på samme plads, så var Colsaerts kommet med i The Open, da han er bedre placeret på verdensranglisten end Lasse Jensen.

Stenson rykkede frem i top-5
Henrik Stenson var dagens bedste med en runde i -6, hvilket gav ham en delt 4. plads i -10 med Björn Hellgren. Ross Fisher blev nr. 6 i -9 og Rikard Karlberg nr. 7 i -8.

Lee Westwood blev nr. 8 i -6. Den forsvarende mester Alex Noren begyndte dagen på 2. pladsen, men efter dårlig runde i +6 uden birdies blev han nr. 12 i -4.

Top-20 placering til Lucas – de øvrige danskere faldt tilbage
Lucas Bjerregaard blev næstbedste dansker på en 20. plads i -2 efter en runde i -1. Søren Hansen gik +5, hvilket gav ham en 30. plads i +1.

Værre gik det for Jeff Winther, der blev nr. 68 i +11, hvilket også var hans score for dagen. Thomas Bjørn var ikke meget bedre, for han var rundt i +10, så han sluttede som nr 74 i +12.

Nordea Masters, resultat

Matthew Fitzpatrick efter sejren i Nordea Masters 2016
Matthew Fitzpatrick efter sejren i Nordea Masters 2016
Bro Hof Slott GC
Bro Hof Slott GC

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk