PopulærtLadies European TourLadies European Tour sæsonen afsluttes i Spanien

Ladies European Tour sæsonen afsluttes i Spanien

Ladies European Tour er nået til årets sidste turnering, og sæsonen afsluttes i Spanien med Andalucía Costa del Sol Open de España lidt uden for Marbella. 72 kvinder er klar til kamp om de 600.000 euro, der skal fordeles i denne uge.

Turneringen kan ses på GOLFTV med danske kommentatorer.

Emily K. Pedersen vandt sæsonfinalen i 2020, men har valgt at springe turneringen over i år for at være bedst muligt forberedt til den vigtige tourskole i USA i december. Derfor er Linette Holmslykke eneste dansker blandt de 72 kvinder til start.

Feltet føres naturligvis an af Thailands bare 18-årige Atthaya Thitikul, der allerede har sikret sig den samlede sejr på Race to Costa del Sol ranglisten. Hun har vundet to gange i år, men det er især hendes stabilitet, der har imponeret i år. Hun er sluttet i top-10 i 13 af de 16 turneringer hun har spillet på LET i 2021. Med den samlede ranglistesejr følger en bonus på 125.000 €.

Selv om førstepladsen er afgjort, er der stadig meget at spille for i denne uge. Der er point til verdensranglisten samt rekordstor præmiesum, der skal fordeles mellem de 72 kvinder, der er er til start. I alt spilles der om 600.000 € med 90.000 € eller ca. 670.000 danske kroner til vinderen.

Mens førstepladsen på årets Race to Costa del Sol altså er afgjort, så er der stadig meget at spille for på de næste pladser. Nummer to og tre får også del i de bonuspenge, der følger med, og det er ikke småpenge som der kæmpes om. Andenpladsen på ranglisten giver 75.000 € i bonus, og faktisk er der hele seks spillere, der kan få del i de penge, eller den bonus der er til nummer tre. Pia Babink er lige nu nummer to, og har et godt forspring til de næste på ranglisten, men kan overhales hvis Sanna Nuutinen, Stephanie Kyriacou eller Olivia Cowan vinder i denne uge, så der er masser at holde øje med.

Lige nu tilbydes golffans 7 gratis dages adgang på GOLF.TV

Andalucía Costa del Sol Open de España kan ses på GOLFTV
  • Torsdag den 25.11.: 14.30 – 17.30
  • Fredag den 26.11.: 14.30 – 17.30
  • Lørdag den 27.11.: 14.30 – 17.30
  • Søndag den 28.11.: 13.00 – 16.00

Morten Buckhøj og Andreas Hartø kommenterer.

Kort om Discovery Networks Danmark

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kort om GOLFTV

GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk