PopulærtDP World TourKvalifikationen til WGC - Cadillac Championship

Kvalifikationen til WGC – Cadillac Championship

Søren Kjeldsen er kvalificeret til WGC – Cadillac Championship, mens Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard har en teoretisk mulighed for at komme med.

Nedenfor er der mere om turneringen og de forskellige muligheder for kvalifikation. Nederst er der mulige scenarier for danskerne.

Vinderen får kr. 11 mio.
WGC – Cadillac Championship er årets første helt store turnering, som spilles på Trump National Doral fra den 3. – 6. marts. Der vil være omkring 74 af verdens bedste i feltet, som spiller om en præmiesum på $ 9,5 mio.

Det svarer til kr. 64 mio., hvoraf vinderen får næsten kr. 11 mio. Der spilles uden cut, og selv for en sidsteplads får man næsten kr. 300.000.

Flere måder at kvalificere sig
Der er forskellige måder at kvalificere sig, men set med danske og europæiske øjne er der følgende primære muligheder:

  • Top-50 på verdensranglisten den 22. februar
  • Top-50 på verdensranglisten den 29. februar
  • Top-20 på den endelige Race to Dubai 2015 rangliste
  • Top-10 på Race to Dubai ranglisten den 22. februar

Herudover er top-30 fra FedExCup 2015 ranglisten kvalificeret sammen med top-10 fra FedExCup ranglisten pr. 29. februar samt de to bedste fra Order of Merit 2015 ranglisterne på Japan Golf Tour, Australasian Tour, Sunshine Tour og Asian Tour.

Søren Kjeldsen er kvalificeret
Som nr. 15 på Race to Dubai 2015 ranglisten var Søren Kjeldsen blandt de første, der kvalificerede sig. Han er også pt. nr. 43 på verdensranglisten.

Thorbjørn Olesen skal i top-50 på verdensranglisten
Inden Maybank Championship Malaysia var Thorbjørn Olesen nr. 11 på Race to Dubai ranglisten. Efter et misset cut kan han desværre ikke nå at spille sig i top-10, som kvalificerer sig på mandag.

Thorbjørn Olesen
Thorbjørn Olesen

verdensranglisten er Thorbjørn nr. 57. Han rykker ikke i top-50 efter denne uge, men kan formentlig nå at spille sig i top-50 pr. 29. februar.

I næste uge deltager Thorbjørn i ISPS HANDA Perth International. Her er han forsvarende mester, da han vandt den seneste udgave i oktober 2014. Vi kender endnu ikke det endelige felt og antal point til verdensranglisten, men Louis Oosthuizen og Victor Dubuisson har bekræftet deres deltagelse.

Hvis Thorbjørn vinder igen, så vil det formentlig være nok til, at han rykker op i top-50 på verdensranglisten. Det afhænger dog af feltet og resultaterne i andre turneringer, så det kan endnu ikke siges med sikkerhed.

Lucas Bjerregaard skal nok vinde i Malaysia
Det er også muligt for Lucas Bjerregaard at kvalificere sig, men det kræver nok en sejr eller måske en udelt andenplads i Maybank Championship Malaysia.

Lucas er nr. 12 inden finalerunderne. Otte slag fra førstepladsen og seks slag fra andenpladsen.

Han er nr. 128 på verdensranglisten, og kan næppe nå top-50 på to uger. Derimod kan han komme i top-10 på Race to Dubai ranglisten, hvor han pt. er nr. 113 med 26.551 point.

Maybank Championship Malaysia er meget pengestærk, og med omkring €/point 440.000 til vinderen, så vil en sejr med sikkerhed bringe Lucas i top-10.

Der er omkring €/point 293.000 for en udelt andenplads, og det kan måske være nok til top-10 på Race to Dubai ranglisten, men det er mere tvivlsomt. Det afhænger dog i sidste ende af, hvilke andre spillere som slutter i toppen af leaderboardet.

Lucas Bjerregaard
Lucas Bjerregaard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk