KlubnytKun to turneringer tilbage i Pensionsselskabets Paragolf Tour 2022

Kun to turneringer tilbage i Pensionsselskabets Paragolf Tour 2022

DGU har i tæt og godt samarbejde med udvalgte værtsklubber nu afviklet 4 af de i alt 6 matcher som udgør Pensionsselskabets Paragolf Tour 2022.

Efter de to indledende matcher som Odense Eventyr GK og Åskov GK på bedste vis var værtsklubber for så var det i de forgangne weekender Langesø GK på Fyn og Værløse GK på Sjælland som stod for arrangementet – inkl. fine præmieborde begge steder.

Der ventede deltagerne 2 dejlige men også svære og krævende baner – hvor især Værløses kuperede greens greens resulterede i mange 3-putts og det der var værre!

For at kunne deltage i PPT 22 skal man have en eller anden form for funktionsnedsættelse – enten fysisk eller udviklingsmæssigt, men det er udelukkende spillernes spille-hcp. som afgør hvilken række man spiller i.

Der spilles i 2 rækker – en A-række for spillere med hcp. på 18,4 eller lavere og en B-række for spillere med hcp. 18,5 og højere. A-rækken spiller slagspil (netto), mens B-rækken spiller stableford.

For at komme i betragtning som samlet og ærefuld vinder af PPT 22 og ikke mindst de fine præmier fra Callaway og Golfexperten skal man gennemføre mindst 4 af de 6 turneringer. Spillere som har deltaget i mere end 4 matcher kan fratrække det dårligste resultat. Efter hver match tildeles spillerne placeringspoint og når den afgørende match i Skovbo GK den 20. august er færdig spillet, så kan vi kåre de to vindere af PPT 2022.

Inden de 2 sidste matcher spilles i henholdsvis Skive (23/7) og Skovbo (20/8)  er stillingen følgende:

A-række:

  • Troels Højbjerre Helsingør GC                         69  pp
  • Morten Ridder Johansen Søllerød GK               62,5 pp
  • Simon Wada Tollundgaard GK                         45,5 pp
B-række:
  • William Krag Lübker GK                                 68 pp
  • Frederik Villads Jørgensen Helsingør GC          65 pp
  • Annelene Z. Mortensen Helsingør GC              63 pp
Pensionsselskabets Paragolf Tour 2022 i Værlæse Golfklub – Foto: PR.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk