AmatøreliteKristian Bressum i 3. rundes førerbold ved EM

Kristian Bressum i 3. rundes førerbold ved EM

Efter dagens bedste runde bragede Kristian Bressum frem til en 2. plads ved det individuelle EM, hvor vinderen kvalificerer sig til The Open. Kun ét slag fra førstepladsen, men han er eneste dansker i finalerunderne. Der er lidt højdepunkter fra anden runde i videoen ovenfor.

24-årige Kristian Bressum var nr. 37 i +3 efter første runde under svære betingelser med kraftig blæst på Vasatorps Golfklubb i Sverige. Det var meget bedre vejr torsdag, hvor Kristian Bressum var dagens bedste med en runde i -7, hvilket nu giver ham en delt 2. plads i -4.

Sakke Siltala fra Finland gik -4 og fører i -5 foran Kristian Bressum og Filip Jakubcik fra Tjekkiet i -4. De tre skal spille i førerbolden fredag med start kl. 13:43.



Lev Grinberg fra Ukraine, som nogle måske husker fra DP World Tour hvor han bl.a. som 14-årig blev nr. 64 i Soudal Open 2022 og nr. 37 i FedExOpen de France 2024, var blandt dagens næstbedste med en runde i -5. Lev Grinberg deler 4. pladsen i -3 sammen med Stuart Grehan fra Wales.

De to andre danskere missede cuttet

Tre danskere var med, men de to andre missede cuttet, som blev +9. Oscar Holm Bredkjær var i +12 og Mads Heller i +15 efter anden runde.

Der var 144 spillere i feltet, og efter anden runde var der cut til top-96 og lige, hvilket blev præcis 100 spillere i +9 eller bedre. Der er endnu et cut efter tredje runde, så kun top-60 og lige kommer med i lørdagens finalerunde.

Et åbent EM men primært europæere i feltet

EM for herrer, eller European Amateur Championship som det rettelig hedder, er et åbent EM. Det er dog sjældent, at de bedste ikke-europæere er med, og ofte er det få deltagere, som ikke er fra Europa. I år er der dog flere ikke-europæere med bl.a. ni fra USA, fem fra Sydafrika, tre fra Mexico og to fra Paraguay.

Kun to gang har en ikke-europæer vundet, hvilket var i 1988 hvor David Ecob fra Australien vandt samt sidste år hvor amerikanske Tommy Morrison vandt.

Bring vandt EM i 2021, Nicolai vandt i 2018, Lucas i 2010 og Backhausen i 1993

Christoffer Bring vandt EM 2021 foran Ludvig Åberg og David Puig som den fjerde dansker vinder af det individuelle EM for herrer. I 2018 vandt Nicolai Højgaard med ét slag foran Viktor Hovland, Robin Dawson, Jerry Ji og Mitch Waite.

Lucas Bjerregaard vandt EM 2010 foran Tommy Fleetwood og Andrea Pavan, mens DGU direktøren Morten Backhausen vandt i 1993 efter omspil mod Lee Westwood.

Blandt de tidligere vindere er også Victor Dubuisson i 2009, Rory McIlroy i 2006 og Sergio Garcia i 1995.

Emily K Pedersen er den hidtil eneste dansker, som har vundet damernes EM. Det gjorde hun i 2013 foran Laura Gonzalez Escallon.

European Amateur Championship, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Jackson Suber fører The Open efter 1. runde – danskerne ved cutgrænsen

Amerikanske Jackson Suber satte sine ben i Europa for første gang nogensinde for fem dage siden, og nu fører han The Open på Royal...

Se højdepunkter fra Heroes Classic som blev spillet op til The Open

Den første udgave af Heroes Classic blev spillet tirsdag op til The Open, og i videoen ovenfor er der højdepunkter. En kort opvisningsmatch, hvor tre...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk