AmatøreliteKristian Bressum er udtaget til St Andrews Trophy med to danskere

Kristian Bressum er udtaget til St Andrews Trophy med to danskere

Kristian Hjort Bressum er blandt de sidste tre, der er udtaget til St Andrews Trophy, hvor Kontinentaleuropa spiller mod Storbritannien og Irland, så nu er der to danskere da Claes Thrane Borregaard allerede var udtaget.

De tre udtagne er Filip Jakubčík fra Tjekkiet, der vandt det individuelle EM foran Kristian Hjort Bressum, samt Richard Teder  fra Estland. Sidstnævnte blev nr. 36 ved EM inden han kvalificerede sig til The Open via Final Qualifying ved at hole et 65 meter indspil i et omspil.

Både Kristian Bressum og Claes Thrane Borregaard var med, da det danske herrelandshold fik sølv ved EM for hold.

Kristian Bressum under herrernes EM for Hold 2025 – Foto: EGA

Det hed sig, at de sidste tre skulle udtages umiddelbart efter det individuelle EM, men de tre navne er først offentliggjort i dag.

De 9 udtagne spillere er:

  • Alfons Bondesson (Sverige)
  • Claes Thrane Borregaard (Danmark)
  • Kristian Hjort Bressum (Danmark)
  • Filip Jakubčík (Tjekkiet)
  • Sergio Jimenez Romero (Spanien)
  • Hugo Le Goff (Frankrig)
  • Gunnlaugur Arni Sveinsson (Island)
  • Richard Teder (Estland)
  • Tim Wiedemeyer (Tyskland)
St Andrews Trophy skifter til ulige år

Kontinentaleuropa med Jacob Skov Olesen på holdet vandt 16 – 9 sidste år. St Andrews Trophy spilles egentlig kun hvert andet år, men nu to år i træk, da man skifter til ulige år.

Walker Cup, hvor USA spiller mod Storbritannien og Irland, skifter til lige år, så der er Walker Cup i både 2025 og 2026.

St Andrews Trophy blev spillet første gang i 1956

St Andrews Trophy spilles for 35. gang i år, og det traditionsrige opgør for de bedste amatører blev spillet første gang i 1956 på Wentworth.



Storbritannien og Irland har vundet 26 gange, mens Kontinentaleuropa blot har vundet 7 gange. Det blev uafgjort i 2016.

Kvinderne spillede for tre uger siden

Der er tilsvarende opgør for drenge (Jacques Léglise Trophy), kvinder (Vagliano Trophy) og piger (Junior Vagliano Trophy).

Emma Bunch og Marie Madsen var med i Vagliano Trophy, der blev spillet for tre uger siden, som Storbritannien og Irland vandt for første gang siden 2005. Kontinentaleuropa vandt Junior Vagliano Trophy.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Jon Rahm og 4Aces vandt HSBC LIV Golf Hong Kong

LIV Golf har spillet HSBC LIV Golf Hong Kong på Hong Kong Golf Club i Fanling, Kina, hvor Jon Rahm vandt den individuelle turnering,...

Sarah Skovgaard Bils vandt Copa de S.M. La Reina

Sarah Skovgaard Bils vandt Spanish International Ladies’ Amateur Championship – Copa de S.M. La Reina efter en finalesejr over Elizabeth Wilson fra England. I slagspilskvalifikationen...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk