Steve Allan vandt Boeing Classic på PGA Tour Champions, hvor han nu har vundet tre sejre i år!
Søren Kjeldsen, der har fravalgt at spille Danish Golf Championship, gik 1. runde i -1 og var nr. 38 inden i -5 i 2. runde rykkede ham frem til en 11. plads i -6. Finalerunden gik han i -1, hvilket gav en 14. plads i -7.
Inden finalerunden havde Stewart Cink føringen i -12 foran Steven Alker og Paul Goydos i -9.
Steve Allan fra Australien gik -7, og i -15 kunne han så for tredje gang i år løfte et trofæ, da han også vandt Galleri Classic i marts og Dick’s Open i juli.
Nu 51-årige Steve Allan blev professionel i 1996 og vandt “kun” en enkelt gang på DP World Tour med sejr i German Open 1998. Og én gang på PGA Tour Australia med sejr i Holden Australian Open 2002.
Stewart Cink blev nr. 2 i -14 foran Ernie Els og Darren Clarke på en delt 3. plads i -13. Alex Cejka blev nr. 5 i -12.


