PopulærtDP World TourKjeldsen har forlænget med Srixon og Cleveland

Kjeldsen har forlænget med Srixon og Cleveland

Den 3. januar offentliggjorde Srixon og Cleveland, at man havde forlænget udstyrsaftalen med Søren Kjeldsen. Der kom dog ikke flere detaljer om forlængelsen af samarbejdet, som begyndte tilbage i 2009.

Nu er Søren Kjeldsen kommet med en udtalelse om forlængelsen på sin hjemmeside:

– Srixon har været en fantastisk partner gennem nogle af min karrieres stolteste øjeblikke og i de mest stressfulde situationer på golfbaner over hele verden. I disse situationer skal man stole på sit udstyr, og med Srixon og Cleveland i min bag, har jeg altid haft den nødvendige selvtillid. Derfor er jeg glad for at fortsætte samarbejdet i 2017, siger Søren Kjeldsen.

Også hos Srixon og Cleveland er man naturligvis glade for samarbejdet:

– Vi er glade for at fortsætte vores samarbejde med Søren. Siden han underskrev sin første aftale med os tilbage i 2009, har han været en fantastisk ambassadør for Srixon og Cleveland Golf. Hvem husker ikke hans storslåede sejr foran de mange tilskuere i Irish Open 2015, en fremragende 2016 sæson og hans seneste World Cup sejr. Vi ønsker ham endnu et godt år, hvor han for første gang er medlem af både Europa Touren og PGA Tour, siger Iain Steele, der er Tour manager hos Srixon Sports Europe.

3 nye spillere med Srixon og Cleveland udstyr
Udover Kjeldsen har Srixon og Cleveland også forlænget aftalerne med J.B. Holmes, Shane Lowry, Rodney Pampling, Minjee Lee og Will Wilcox.

Derudover har man lavet nye aftaler med PGA Tour spilleren J.J. Spaun, Web.com Tour spilleren Daniel McCarthy og Joël Stalter, som fik Europa Tour kortet via Challenge Tour ranglisten.

Matsuyama spiller også med Srixon og Cleveland
Japanskejede Srixon og Cleveland har i forvejen aftaler med en lang række spillere. Deres pt. største profil er Hideki Matsuyama, som er nr. 6 på verdensranglisten.

Matsuyama har vundet fire af sine seneste syv turneringer – i de tre andre har han haft to andenpladser og en 5. plads!

Læs mere om Srixon på www.srixon.co.uk og om Cleveland Golf på www.clevelandgolf.co.uk.

Søren Kjeldsen under Made in Denmark 2016

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk