Justin Rose vandt FedEx St. Jude Championship, hvor Tommy Fleetwood endnu engang måtte se den første PGA Tour sejr glippe for ham. Der er hmøjdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.
Den første turnering i FedExCup slutspillet med top-70 på ranglisten, og blandt dem desværre ingen danskere. Efter ugens turnering er kun top-50 gået videre til næste uge.
Inden finalerunden havde Tommy Fleetwood føringen i -14 foran Justin Rose i -13 og Scottie Scheffler i -12.
Med fire birdies på de sidste 5 huller gik Justin Rose -3 og sluttede i -16 sammen med J.J. Spaun, der afsluttede med en runde i -5. De to skulle i omspil, og det vandt Justin Rose med en birdie på 3. omspilshul.
Tommy Fleetwood lavede bogey på 17. og par på 18. for en runde i -1, så han jagter fortsat sin første PGA Tour sejr, da han blev nr- 3 i -15 sammen med Scottie Scheffler, der med en birdie på sidste hul gik -3.
Cameron Young blev nr. 5 i -11 foran Akhay Bhatia, Rickie Fowler og Andrew Novak på en delt 6. plads i -10.
Ludvig Åberg blev nr. 9 i -9 og Viktor Hovland nr. 32 i -4.
12. sejr på PGA Tour
Det var 45-årige Justin Roses 12. sejr på PGA Tour, mens han har 11 tællende sejre på DP World Tour. Hans seneste sejr var AT&T Pebble Beach Pro-Am 2023.
FedEx St. Jude Championship, resultat
Top-50 er videre til næste turnering
Med top-50 på FedExCup ranglisten videre er bl.a. Aaron Rai, Jordan Spieth, Jake Knapp, Wyndham Clark, Min Woo Lee og Tony Finau ude mens bl.a. Rickie Fowler spillede sig ind i top-50.


