PopulærtDP World TourJustin Rose fører Masters med fire slag efter første runde

Justin Rose fører Masters med fire slag efter første runde

Justin Rose fører Masters med fire slag efter første runde på Augusta National. Se højdepunkter i den stemningsfulde video ovenfor. Der er ingen danskere blandt de 88 deltagere.

Rose begyndte årets første major med en bogey på første hul, og kom til +2 med endnu en bogey på 7. Men en eagle på 8. og syv birdies for samlet -9 på de sidste 10 huller gav en runde i -7 og en klar føring.

Brian Harman og Hideki Matsuyama deler 2. pladsen i -3 foran Will Zalatoris, Christiaan Bezuidenhout, Webb Simpson og Patrick Reed på en 4. plads i -2.

Si Woo Kim, Jason Kokrak, Shane Lowry, Tyrrell Hatton og Jordan Spieth deler 8. pladsen i -1. Spieth, der vandt Valero Texas Open i sidste uge, lavede ellers en tredobbelt bogey på 9. hul, men kæmpede sig flot tilbage.

Kun 12 spillere under par

I november var der 53, som brød par i første runde på en blød bane, men denne gang var kun 12 spillere under par i første runde. Greens var meget hårde og nærmest udtørrede torsdag, og enkelte spillere mente, det på nogle huller var lidt for svært.

Jon Rahm, der blev far i sidste uge, og Xander Schauffele deler 13. pladsen i par, mens de to skandinaviske spillere i feltet, Henrik Stenson og Viktor Hovland, deler 20. pladsen i +1 med bl.a. Paul Casey, Justin Thomas og Collin Morikawa.

Tommy Fleetwood lavede hole-in-one på 16.

Tommy Fleetwood havde ingen birdies på scorekortet, men med en hole-in-one på par-3 hullet 16. er han nr. 30 i +2. Det er hole in-one nr. 32 i Masters historie, og de foregående 31 kan der læses om i denne artikel.

Den 30. plads deler han bl.a. med 63-årige Bernhard Langer, der vandt Masters 1985 og 1993, og endnu engang er fint med. Ian Poulter, Bubba Watson, den forsvarende mester og verdensetter Dustin Johnson, Tony Finau og Brooks Koepka der for tre uger siden blev opereret i sit knæ er også i +2 efter første runde.

Garcia, McIlroy, DeChambeau og Westwood skal kæmpe for cuttet 

Efter anden runde klarer top-50 og lige cuttet til finalerunderne.

Phil Mickelson er nr. 52 i +3, Sergio Garcia, Rory McIlroy og Bryson DeChambeau nr. 60 i +4, Jason Day nr. 72 i +5 og Lee Westwood nr. 75 i +6, mens Patrick Cantlay er nr. 80 i +7.

I november gik McIlroy sin hidtil dårligste åbningsrunde i Masters med en 75’er så torsdagens 76’er er nu den dårligste. Masters er den eneste af de fire majors, som McIlroy endnu ikke har vundet.

Der er tre amatører i feltet, og alle er langt tilbage. Charles Osborne er nr. 60 i +4, Tyler Strafaci nr. 84 i +8 og Joe Long nr. 86 i +10.

Sendes på TV3 Sport og Viaplay

Masters sendes på TV3 Sport og Viaplay. Læs mere i denne artikel eller se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Masters, leaderboard
– alternativ på pgatour.com
Masters, Track (følg alle spillere)
Masters, Live / My Group (se video med alle slag)

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk