PopulærtDP World TourJonathan Nielsen gik ikke videre på DP World Tour Tourskolen

Jonathan Nielsen gik ikke videre på DP World Tour Tourskolen

Tourskolen til DP World Tour og HotelPlanner Tour fortsatte med nr. 3 og 4 af de 10 First Stage turneringer, hvor Jonathan Nielsen var eneste danske deltager. Flere danskere følger de kommende uger, og ikke mindst når Frederikshavn Golfklub er vært fra den 22. – 25. september, og det er den sidste af 10 First Stage turneringer. Der er mere om formatet for Tourskolen nederst i denne artikel.

Som i sidste uge gik top-19 og lige videre til Second Stage.

Jonathan Nielsen var med i Belgien

24-årige Jonathan Nielsen, der de seneste måneder har spillet på PGA Tour Americas, var med på Hulencourt i Belgien. Her var han inden finalerunden nr. 23 i -2 efter runder i +2,-2 og -2, men med en runde i +3 sluttede han som delt nr. 36 i +1.

Atiruj Winaicharoenchai fra Thailand vandt  i -18 foran amatøren Louis Klein i -14 og Maximilian Herrmann i -10.

Hulencourt – Belgien, resultat

Mjaaseth vandt i England

Ugens anden turnering blev spilles i engelske Huddersfield fra onsdag til lørdag uden dansk deltagelse.

Michael Mjaasseth fra Norge vandt i -9 foran Daniel Cronje i -7 og Ashton Turner i -6.

LIV Golf spilleren José Luis Ballester blev nr. 8 i -3, og er således videre til Second Stage.

28-årige Kipp Popert, der er verdens bedste paragolfer, begyndte finaledagen på en 4. plads i -3, men efter en finalerunde i  +6 sluttede han som nr. 32 i +3.

Chase Koepka, der er lillebror til Brooks Koepka, sluttede som nr. 20 i +1, og gik således ikke videre.

Kipp Popert blev født 10 uger for tidligt, og blev senere diagnosticeret med en Cerebral parese, Spastic diplegia, i underkroppen. I 2016 gennemgik han komplicerede operationer for at rekonstruere højre fod, og i 2018 blev han opereret i sin venstre fod. Siden har der været en række operationer, som har holdt ham væk fra golfbanen i flere perioder.

Huddersfield Golf Club – England, leaderboard

Mere om formatet for Tourskolen

DP World Tour Tourskolen består af tre stadier. Det er kun top-15 og lige (tidligere var det 25) ved finalen i november, som får et DP World Tour kort, men Tourskolen er også en adgangsvej til et HotelPlanner Tour kort.

First Stage består af 10 turneringer, der spilles fra 25. august til 25. september heriblandt Frederikshavn Golfklub fra den 22. – 25. september i slutningen af september. Flere danskere deltager i First Stage på baner i udlandet.

Second Stage spilles på fire baner i Spanien fra den 29. oktober – 1. november. Nogle er direkte kvalificeret til Second Stage, mens andre er direkte kvalificeret til Final Stage, som igen spilles på Infinitum i Spanien fra den 6. – 11. november. Amatører kan deltage, men skal blive professionelle, hvis de går hele vejen, og vil spille på DP World Tour.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

På et år har kulturpas nået flere end hver fjerde i målgruppen

12.683 unge, der hverken er i job eller uddannelse, har fået et kulturpas, siden ordningen gik i luften for et år siden, og antallet...

Herrer: Penge- og pointranglister, 12. oktober 2026

Jacob Skov Olesen spillede med om sejren helt til det sidste og blev nr. 4, da Grant Forrest vandt Open de España presented by...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk