HotelPlanner TourJonathan Gøth-Rasmussen vandt Danish Golf Challenge i Bogense 

Jonathan Gøth-Rasmussen vandt Danish Golf Challenge i Bogense 

Jonathan Gøth-Rasmussen vandt Danish Golf Challenge i Bogense Golfklub. Hans anden HotelPlanner Tour sejr i karrieren og den første danske sejr i denne sæson.

Calum Fyfe havde føringen efter hver af de første 3 runder, og inden finalerunden var han 3 slag foran Jonathan Gøth-Rasmussen. Med -2 på for-ni i finalerunden kom Jonathan Gøth-Rasmussen foran med 1 slag, og efter 14. hul var han foran med 2 slag.

Calum Fyfe hentede et slag med en birdie på 17. hul inden Jonathan Gøth-Rasmussen sikrede sig sejren med en birdie på 18. hul, hvilket Calum Fyfe også præsterede.

Jonathan Gøth-Rasmussen, der fyldte 27 år i torsdags, gik -5 og vandt i -19 foran Calum Fyfe i -18, mens Liam Nolan blev nr. 3 i -16.

Jonathan Gøth-Rasmussen har været plaget af en skade i år, og spillede sin blot 5. turnering i år. Han missede cuttet i de fire første, men vandt den 5.!



Svenske Christofer Blomstrand, der satte ny banerekord med en 62’er lørdag, blev nr. 4 i -15 foran Julien Sale i -14.

Christoffer Bring blev delt nr. 6 i -13 efter en runde i -3, Peter Launer Bæk nr. 13 i -9 og John Axelsen nr. 17 i -8 efter runder i +1, August Thor Høst og Søren Broholt Lind delte 31. pladsen efter runder i henholdsvis -4 og -1.

Kasper Nyland blev nr. 38 i -4, mens Martin Simonsen og Oliver Hundebøll delte 51. pladsen i -2 efter de alle gik +1. Med en runde i -1 blev Nicolai Kristensen nr. 57 i -1, mens Sebastian Friedrichsen afsluttede med en runde i +4, så han blev nr. 64 i +1.

Jeppe Kristian Andersen, Victor Sidal Svendsen, Morten Ørum Madsen, Victor Bjørløw, Kristoffer Max, Christian Jacobsen, Anders Emil Ejlersen, Joachim B Hansen og Jens Kristian Thysted missede cuttet.

Made in Denmark 2014 vinderen Marc Warren på 44 år blev nr. 25 i -6 efter dagens bedste runde i -7. 28-årige Renato Paratore, der som nr. 2 på ranglisten varden højest rangerede i feltet, blev nr. 31 i -5 mens 41-årige Jonas Blixt, der har vundet tre gange på PGA Tour og senest Zurich Classic of New Orleans 2017, blev nr. 42 i -3.

Den danske HotelPlanner Tour turnering skulle være spillet i Nyborg, men Sct. Knuds ikke blev godkendt, så turneringen blev flyttet.

Første danske sejr i år, men vi er også bedst i Europa

Der var seks danske sejre på HotelPlanner Tour (tidl. Challenge Tour) i 2024. Rasmus Neergaard-Petersen vandt de første to i Indien og Mellemøsten, men fire af de seks sejre blev vundet i Europa. Det var først i sidste uge HotelPlanner Tour kom til Europa, så måske venter der endnu en stor dansk sæson.

Jonathan Gøth-Rasmussen vandt Challenge de Cádiz sidste år, så er nu dobbelt vinder på HotelPlanner Tour.

Danish Golf Challenge, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Tre af fire danskere klarer cuttet i US Open – Sam Burns fører

Anden runde af US Open blev forsinket, så 13 spillere mangler at færdigspille de sidste huller. Men det ligger fast at Sam Burns fører,...

Marie Madsen i kvartfinalerne ved The Women’s Amateur

Marie Eline Madsen er videre til kvartfinalerne ved The Women’s Amateur Championship efter et forrygende comeback, mens Benedicte Brent-Buchholz er ude af turneringen. Fredag formiddag...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk