PopulærtPGA TourJon Rahm vandt The Genesis Invitational - nr. 1 i verden efter...

Jon Rahm vandt The Genesis Invitational – nr. 1 i verden efter tredje sejr i år!

Jon Rahm vandt The Genesis Invitational, og er tilbage som nr. 1 på verdensranglisten. Det er hans tredje sejr i år, hvor han har tjent 65,5 mio. danske kroner, og den femte i hans seneste ni turneringer! Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Efter -6 i tredje runde førte Jon Rahm i -15 foran Max Homa i -12. Værten Tiger Woods gik -4 i tredje runde og rykkede 32 pladser frem til en 26. plads.

Der var spænding til det sidste, men med en runde i -2 vandt Jon Rahm i -17 foran 2021 vinderen Max Homa i -15, Patrick Cantlay i -14, Will Zalatoris i -13 og Keith Mitchell på en 5. plads i -12.

Genesis Invitational er én af de såkaldte “designated events” på PGA Tour, hvor der spilles om ekstra mange penge, og Rahm fik 3,6 mio. $ af den 20 mio. $ store præmiesum. De seneste to måneder har han i præmiepenge tjent 9,4 mio. $, svarende til 65,5 mio. danske kroner.

Justin Thomas og Viktor Hovland delte 20. pladsen i -5, Rory McIlroy blev nr. 29 i -4.

Tiger Woods gik +2 og faldt tilbage til en 45. plads i -1. Tiger spillede kun tre majors i 2022, og Genesis Invitational var Tigers første regulære PGA Tour turnering (ikke-major) siden han kørte galt i februar 2021. Han viste gode takter undervejs, og med tanke på hans skade og lange pause er en 45. plads i det meget stærke felt ganske imponerende. Tiger sagde efterfølgende, at han ikke vidste, om han ville spille flere turneringer inden Masters i april.

Fem sejre i sine seneste ni turneringer

Med sejren har Jon Rahm vundet tre ud af fem turneringer i år og fem ud af ni siden begyndelsen af oktober, hvoraf de to har været på DP World Tour.

Efter en 2. plads i BMW PGA Championship vandt han Open de España, hvorefter han blev nr. 4 i The CJ Cup, han vandt sæsonfinalen DP World Tour Championship, blev nr. 8 i Hero World Challenge, han vandt han Sentry Tournament of Champions og The American Express.

Rahm blev nr. 7 i Farmers Insurance Open og nr. 3 i WM Phoenix Open inden han nu vandt The Genesis Invitational, så siden september er han ikke sluttet udenfor top-10!

Med sejren overtager Jon Rahm førstepladsen på verdensranglisten.

The Genesis Invitational, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk