LIV GolfJon Rahm og Legion XIII vandt LIV Golf Mexico City

Jon Rahm og Legion XIII vandt LIV Golf Mexico City

I en turbulent uge, hvor der har været ubekræftede rygter om LIV Golfs endeligt da PIF måske vil trække deres støtte, spillede LIV i Mexico, hvor Jon Rahm vandt LIV Golf Mexico City. Hans Legion XIII vandt holdturneringen, så på blot to år er Jon Rahm blevet den mest vindende på LIV Golf når man kombinerer individuelle titler med hold-sejre. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Inden finalerunden havde Jon Rahm føringen i -14 foran Legion XIII holdkammeraten Tyrrell Hatton i -12.

Med en eagle og tre birdies på de første 5 huller stak Jon Rahm tidligt af fra feltet og med dagens bedste runde i -7 vandt han i -21 foran David Puig – 15 og Josele Ballester i -14. Alle tre fra Spanien.

Jon Rahm med sin caddie Adam Hayes efter sejren i LIV Golf Mexico City 2026 – Foto: Charles Laberge / LIV Golf

Scott Vincent blev nr. 4 i -12 foran Branden Grace, Thomas Detry, Tyrrell Hatton, Tom McKibbin og Matthew Wolff i -11.

Det var Jon Rahms fjerde individuelle titel siden han skiftede til LIV  Golf i 2024, og med Legion XIII sejre har han nu vundet i alt 16 trofæer på LIV Golf. Én mere end Bryson DeChambeau som havde rekorden indtil Rahm nu vandt to titler.

Bryson DeChambeau trak sig inden finalerunden med en skade i håndledet. Han spillede ikke med om sejren, for i +2 efter 3. runde var han 16 slag efter Jon Rahm.

Legion XIII vandt holdturneringen

I holdturneringen havde Legion XIII inden finalerunden en suveræn føring i -38 foran Fireballs GC i -23.

Et forspring der nærmest ikke kunne hentes, selvom Fireballs havde både nr. 2 og 3 i turneringen.

Legion XIII med Jon Rahm, Tyrrell Hatton, Tom McKibbin og Caleb Surratt vandt i -45 foran Fireballs GC med Sergio Garcia, Josele Ballester, Luis Masaveu og David Puig i -36 mens Southern Guards GC med Louis Oosthuizen, Dean Burmester, Branden Grace og Charl Schwartzel i -26.

Hjemmebaneholdet Torque GC med Joaquin Niemann, Abraham Ancer, Sebastian Muñoz og Carlos Ortiz, alle fra Mexico, bev nr- 4 i -22.

LIV Golf Mexico City, resultat

Tilskuere omkring 18. green under LIV Golf Mexico City 2026 – Foto: Charles Laberge / LIV Golf

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Starttider i US PGA Championship 2026, søndag

Se alle starttider for finalerunden af USGA Championship 2026. Nicolai Højgaard nr. 31 i par, Rasmus Højgaard nr. 64 i +4 og Rasmus Neergaard-Petersen nr....

Alex Smalley fører med to slag inden finalerunden

29-årige Alex Smalley har aldrig vundet på PGA Tour, men nu fører han US PGA Championship med to slag inden finalerunden. Se højdepunkter fra...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk