Cutter & Buck TourJohn Axelsen vandt MoreGolf Mastercard finalen og ranglisten

John Axelsen vandt MoreGolf Mastercard finalen og ranglisten

John Axelsen vandt MoreGolf Mastercard Tour Final at PGA Sweden National, der var sæsonfinalen på den svenske MoreGolf Mastercard Tour. Det var John Axelsens tredje Nordic League sejr i år, og han er sikker på et Challenge Tour kort næste år. Han vandt også ranglisten på MoreGolf Mastercard Tour.

Inden finalerunden var der tre danskere i front, da John Axelsen havde føringen i -12 foran August Thor Høst og Hamish William Brown i -9. Axel Boasson fra Island var nr. 4 i -7.

John Axelsen holdt føringen, da han med en runde i -4 vandt i -16 foran Jeppe Kristian Andersen og August Thor Høst på andenpladsen i -13. Der var også en dansker på 4. pladsen, da Hamish William Brown blev nr. 4 -11, så endnu engang var der total dansk dominans i en Nordic League turnering.

Christian Jacobsen og Christoffer Bring delte 13. pladsen i -5, Sebastian Friedrichsen blev nr. 15 i -4, Søren Broholt Lind nr. 16 i -3 og amatøren Fredrik Birkelund nr. 20 i -2.

Jonathan Gøth-Rasmussen og Victor Sidal Svendsen delte 22. pladsen i -1, Nicolai Tinning, Malthe Tandrup Laustsen og Magnus A Østergaard blev nr, 27 i +1, Frederik Sevrerin Tøttenborg nr. 32 i +2, Marcus Hansen nr. 34 i +3, Mathias Gladbjerg nr. 38 i +5, Morten Ørum Madsen nr. 47 i +6, Nicolai Nøhr Madsen nr. 47 i +9 mens Morten Toft Hansen og Jonas Lykke Petersen delte 48. pladsen i +10.

John Axelsen vandt ranglisten

Det er GolfBox Road to Europe ranglisten som er afgørende for fordelingen af fem Challenge Tour kort til Nordic League spillere. Tre sejre giver også øjeblikkelig oprykning, men da der ikke er flere regulære Challenge Tour turneringer tilbage, så gør det ikke umiddelbart nogen forskel. Tidligere har tre sejre i sæsonen også givet et bedre Challenge Tour kort i toppen af kategorien for Satelite Tours.

Inden sæsonfinalen John Axelsen nr. 2 MoreGolf Mastercard Tour Ranking, og med sejren overhalede han Simon Forsström, der nu spiller på Challenge Touren, hvor han har sikret sig et kort. John Axelsen vinder dermed MoreGolf Mastercard Tour Ranking, og kan således skrive en rangliste sejr på CV’et.

Tredje Nordic League sejr

Det var 24-årige John Axelsens tredje Nordic League sejr i år og den fjerde i karrieren, da han også vandt Made in HimmerLand Qualifier by Enjoy Resorts 2021. Hans to foregående sejre i år er GolfStar Winter Series I i februar og sidste uges Race to HimmerLand by FREJA.

Som amatør havde han en lang række imponerende sejre og resultater heriblandt vandt han VM for hold / Eisenhower Trophy 2018 sammen med Nicolai og Rasmus Højgaard.

MoreGolf Mastercard Tour Final at PGA Sweden National, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk